Når man skal vurdere den økonomiske forskel på at være ledig fremfor i beskæftigelse, ser man typisk på kompensationsgraden, som måler indkomst som ledig (fx dagpenge) i forhold til lønindkomst som beskæftiget.
Siden år 2000 er dagpengenes kompensationsgrad kun faldet svagt, jf. figuren. For en lønmodtager med en lønindkomst i midten af indkomstfordelingen (medianen) var bruttokompensationsgraden (dvs. før skat) på 62 pct. i 2000, mens den er aftaget til ca. 59 pct. i 2019, dvs. en nedgang på 3 pct. point. For en lavtlønnet er kompensationsgraden reduceret fra 74½ pct. i 2000 til knap 72 pct., dvs. en reduktion på knap 3 point.
Dagpengekommissionen lavede en tilsvarende beregning for perioden 1994-2012 og kom frem til samme resultat: ”Det samlede billede er, at der over de seneste to årtier ikke er sket en væsentlig ”udhuling” af dagpengene – målt ved bruttokompensationsgraden – og dermed af den økonomiske tryghed i dagpengesystemet, når der ses på brede grupper på arbejdsmarkedet” .
Figuren måler kompensationsgraden ekskl. pensionsindbetalinger. Det skyldes, at dagpenge er en forsikring mod midlertidig indkomstnedgang, dvs. for at sikre at man kan betale sine regninger nu og her. Det taler for, at man ikke indregner pensionsindbetalinger i kompensationsgraden, som ikke påvirker det udbetalte beløb som beskæftiget.
Dagpengekommission var også fortaler for ikke at indregne pensionsindbetalinger: ”Når der i analyserne af økonomisk tryghed generelt er set bort fra pensionsindbetalinger, skal det ses i lyset af, at de som udgangspunkt ikke har betydning for den økonomiske tryghed nu og her, selvom de i sagens natur repræsenterer en stor værdi for lønmodtageren. Udgangspunktet for analyserne i arbejdspapiret er derfor, at dagpengesystemet primært skal ses som en forsikring mod det umiddelbare indkomsttab, som personer oplever ved overgang fra beskæftigelse til ledighed – og ikke som en forsikring mod tab af ”livsindkomst” .
Hvis man indregner pensionsindbetalinger, er reduktionen i kompensationsgraden en anelse større på ca. 5 pct. point siden år 2000 (fra 57 pct. til 52 pct.) for en person med en medianløn.
