Lønkvoten har været stabil de seneste 50 år

Lønkvoten i den private sektor har været relativ stabil med et niveau på omkring 60 pct. de seneste 50 år, jf. figuren. Lønkvoten måler, hvor stor en del af de private virksomheders værdiskabelse, der går til aflønning af de ansatte. Dvs. for hver 100 kr. i værdiskabelse i virksomheden går 60 kr. til de ansatte.

Der er altså ikke tale om, at lønmodtagerne over tid får en mindre og mindre andel af virksomhedernes værdiskabelse. Samme konklusion kommer fx Disruptionrådet”Der er ikke klare tegn på, at der skulle være sket en forskydning i den andel af produktionen, der går til kapitalaflønning i Danmark, og et fald i lønkvote, sådan som nogle af hypoteserne om stadigt tiltagende produktivitetsvækst forudsiger”. Kilde: Disruptionrådet, Hypoteser for fremtidig teknologisk udvikling, maj 2017   og de økonomiske vismænd”Produktivitetsvæksten øger reallønnen på længere sigt. Det bidrager til, at lønkvoten svinger omkring et nogenlunde konstant niveau”. Kilde: De Økonomiske Råd, Produktivitet 2017   frem til.

Den stabile udvikling i lønkvoten er en konsekvens af, at øget produktivitet medfører øget realløn. Dvs. øget produktivitet kommer lønmodtagerne til gode. Når både løn og produktivitet stiger i samme takt, medfører det en uændret lønkvote.

Bemærk at lønkvoten faldt mærkbart i 2022. Det skyldes en stor nominel BVT-stigning på 13 pct., i høj grad drevet af branchen ”Handel og transport”, herunder som følge af højere priser. Det må forventes at blive normaliseret i de kommende år. Samtidig er der aftalt pæne lønstigninger i 2023 og 2024.

Som nævnt går ca. 60 pct. af værdiskabelsen til lønmodtagerne. Bruttooverskuddet til virksomhedsejerne udgør ca. 40 pct. Ud af disse 40 pct. går ca. halvdelen dog til at dække nedslidning af kapitalapparatet, dvs. nettooverskuddet til virksomhedsejere er på ca. 20 pct. af de samlede indkomster. Læs mere her.