I Danmark er 21 pct. af de 65-69 årige i job i 2021. Det er lavere end i både Sverige (28 pct.) og Norge (30 pct.), jf. figuren.
Hvis 65-69-årige danskere arbejdede lige så meget som i Sverige, ville det øge beskæftigelsen med ca. 21.000 personer.
Hvis 65-69-årige danskere arbejdede lige så meget som i Norge, ville det øge beskæftigelsen med ca. 30.000 personer.
Vismand og økonomiprofessor Nabanita Gupta har estimeret, at de 65-69 årige har en arbejdskapacitet svarende til en beskæftigelsesgrad på 75-80 pct. Til sammenligning er de 65-69 åriges beskæftigelsesgrad som nævnt på 21 pct. i 2021. Der er altså et betydeligt potentiale for at øge beskæftigelsen blandt de 65-69 årige.
Fra 2019 til 2022 blev folkepensionsalderen i Danmark forhøjet fra 65 til 67 år. Og herefter forhøjes folkepensionsalderen til 68 år i 2030 og til 69 år i 2035, mens politikerne i løbet af 2025 skal bekræfte en forhøjelse til 70 år i 2040.
I forbindelse med aftalen om ”Danmark kan mere I” afskaffes modregning i folkepension som følge af arbejdsindkomst pr. 1. januar 2023. Det gør det mere attraktivt at arbejde efter folkepensionsalderen.