Figuren måler ulighed målt ved de disponible indkomster, dvs. indkomst efter skat. Dermed medregnes offentligt forbrug ikke. Det offentlige forbrug bidrager til at omfordele, fx fordi alle får betalt folkeskole [1]. OECD offentliggør ikke data for fordelingen af det offentlige forbrug, men fordi det offentlige forbrug er meget stort i Danmark i forhold til andre lande, ville en sådan beregning formentligt vise, at Danmark er endnu mere lige sammenlignet med andre lande.
Gini-koefficienten er det mest udbredte mål for uligheden. Hvis alle havde præcis de samme indkomster, ville Gini-koefficienten være 0, mens den ville være 100 pct., hvis én person havde al indkomst, og resten af befolkningen dermed ikke havde nogen indkomst. Jo større Gini-koefficienten er, jo mere ulige er indkomsterne fordelt.
[1] Gini-koefficienten falder med op til 4 pct. point, hvis man medregner det individuelle offentlige forbrug, ifølge Fordeling og Incitamenter 2017, Økonomi- og Indenrigsministeriet.