Danmark har OECD’s højeste skattetryk i 2024

Skattetrykket i Danmark på 45,2 pct. er det højeste blandt OECD-landene i 2024, jf. figuren. Frankrig ligger nr. 2 med et skattetryk på 43,5 pct.

Skattetrykket beregnes som provenuet fra skatter og afgifter divideret med BNP, dvs. skattetrykket indregner alle skatter og afgifter, ikke kun udvalgte dele som fx skat på lønindkomst.

I perioden 1993-2024 har Danmark ligget i top 2 på OECD’s rangliste over det højeste skattetryk i alle år undtagen 2022. I langt de fleste år har Danmark ligget nr. 1. I 2022 var Danmark usædvanligt nede som nr. 6 pga. flere midlertidige forhold, herunder at 2022 var et ualmindeligt dårligt år på aktiemarkedet, og at der var en stor stigning i nominelt BNP.

Skattetrykket er ikke et perfekt mål for skattebelastningen, som det bratte fald i det danske skattetryk fra 2021 til 2022 også vidner om. Men som grov indikator herfor kan OECD’s opgørelse af skattetrykket udmærket anvendes.

Der er dog en række korrektioner af det officielle skattetryk, som man kan foretage for at gøre opgørelsen mere sammenlignelig på tværs af lande. Fx beskattes indkomstoverførsler som dagpenge og folkepension i Danmark, hvilket medfører en overvurdering af skattetrykket i sammenligning med lande, som ikke beskatter indkomstoverførsler. Omvendt er en stor del af skatterne i Danmark forbrugsskatter (fx moms), som indgår i BNP og dermed bidrager til en undervurdering af skattetrykket. Desuden kan der også korrigeres for, at nogle lande giver direkte børnefamilieydelser, mens andre giver skattefradrag for børn. Også når man korrigerer for disse forhold, er Danmark blandt de lande med højest skattetryk: AE-Rådet kommer i en analyse på 2023-data frem til, at Danmark har det 5. højeste skattetryk med disse korrektioner.

Men her mangler imidlertid en afgørende korrektion:

For i mange lande betales store sociale bidrag (fx til pension), som indgår i skattetrykket. I praksis burde de ikke fuldt ud tælle som skatter, fordi pensionsudbetalingerne i høj grad afhænger af de sociale bidrag, mens man er på arbejdsmarkedet. Det betyder, at mange andre landes skattetryk er overvurderet – men ikke det danske, fordi vi har indrettet os anderledes med arbejdsmarkedspensioner, som helt korrekt ikke tælles med i skattetrykket.

Finansministeriet har tidligere konkluderet, at skattetrykket er overvurderet med 4-6 point i Sverige, Tyskland og Holland som følge af disse sociale bidrag¹ og at: ”I en sammenligning af skattetryk på tværs af lande, bør der … ideelt set korrigeres for, at en del af de sociale bidrag har betydelige individuelle elementer”². Det er desværre ikke muligt systematisk at opgøre denne effekt, men den trækker klart i retning af at øge det danske skattetryk betydeligt i sammenligning med andre lande.

Samlet set er der altså gode argumenter for at konkludere, at Danmark fortsat har nogle af de højeste skatter i OECD.

¹Finansministeriet (2002): ’Kapitel 7 – Skattetryk og skattebelastning’ i: Finansredegørelse 2002

² Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 286 af 26. april 2016