Danmark bør ledes af fakta - ikke følelser
Der er brug for økonomiske reformer, og den gode nyhed er, at vi har råd til det. Men i stedet for fremskridt, så hører vi intet i statsministerens nytårstale, der bringer håb om netop dette.
Udgivet d.
25. maj 2021 - 13:06
ABCepos
Skat
Skattesatserne for beskatning af kapital varierer betydeligt mellem forskellige typer af kapitalafkast. Korrigeret for inflation har aktieindkomst sammen med renteindtægter (og anden positiv kapitalindkomst) de højeste reale skattesatser på 84 pct. Omvendt har pensionsafkast og boligopsparing lavere satser på 20-30 pct., jf. figuren. For pensionsafkast er der dog ikke taget højde for fx modregning i folkepension, som kan øge beskatningen betydeligt.
Skattesystemet skubber dermed danskernes formuer i retning af pension og boliger på bekostning af fri opsparing i fx aktier og obligationer (ved det langsigtede rente- og inflationsniveau).
Generelt bør beskatning af kapitalafkast være både lav og symmetrisk (dvs. samme satser) på tværs af forskellige typer af kapitalindkomst:
Symmetriske satser: Fordi kapitalen dermed søger hen mod de mest rentable investeringer, fremfor at investeringsbeslutningen afgøres af forskelle i beskatningen.
Lave satser: Økonomisk teori taler for, at kapitalafkast slet ikke bør beskattes, fordi skat på kapitalafkast er en skat på opsparing, dvs. udskudt forbrug. Det er ikke samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at beskatte forbrugsudskydelseDet følger bl.a. af et grundlæggende resultat i økonomisk teori: Atkinson, A. B. & Stiglitz, J. E. (1976): “The Design of Tax Structure: Direct versus Indirect Taxation”, Journal of Public Economics 6 (1-2). .
Skat på kapitalafkast er en skat på det nominelle afkast (realt afkast + inflation), dvs. også den del af afkastet, som blot er kompensation for inflation. De reale skattesatser er derfor meget højere end de nominelle skattesatser. Derfor kan man ikke blot sammenligne fx den øverste marginalskat på lønindkomst på 56 pct. med fx den høje aktieindkomstskat på 42 pct., fordi den reale beskatning er dobbelt så høj på 84 pct. med et afkast på 4 og inflation på 2 pct.
Beregninger i tabellen tager udgangspunkt i nyinvesteringer (og ikke værdistigninger). For boliginvesteringer betyder det, at de øger ejendomsværdien, men ikke grundværdien. Derfor er der ikke indregnet højere grundskyld, men kun højere ejendomsværdiskat.
Der er brug for økonomiske reformer, og den gode nyhed er, at vi har råd til det. Men i stedet for fremskridt, så hører vi intet i statsministerens nytårstale, der bringer håb om netop dette.
Nye beregninger fra CEPOS viser, at det bliver endnu dyrere for virksomhederne at ansætte en højtlønnet dansk CEO eller specialist, når top-topskatten træder i kraft fra det nye år.