Efter indførelse af budgetloven og sanktionsmekanismen overholder kommunerne budgetterne

Fra 1992 og frem til 2010 overskred kommunerne år efter år deres budgetter. Det resulterede i, at det offentlige forbrug i perioden voksede med 99,6 mia. kr. mere end planlagt, jf. figuren. 99,6 mia. kr. svarer til 3,6 pct. af BNP, over 7 pct. af de offentlige udgifter, eller næsten hvad der årligt udbetales i løn til ansatte i staten.

Som et resultat af budgetoverskridelserne blev der med virkning fra 2011 indført en sanktionsmekanisme over for bl.a. kommunerne. Siden blev sanktionsmekanismen indskrevet som en del af Budgetloven. Sanktionsmekanismen indebærer, at kommuner, der overskrider budgetterne, bliver straffet økonomisk. Dermed indebærer sanktionsmekanismen et meget klart incitament for kommunerne til at overholde budgetterne. 

Finansministeriet har opgjort udviklingen i det offentlige forbrug i perioden 2014-2020 og konstaterer, at det offentlige forbrug i denne periode ikke er vokset mere end budgetteret. Sanktionsmekanismen har således virket. 

Finansministeriet skriver: ”Budgetloven har indtil videre levet op til sit formål om, at udgifterne ikke skal vokse mere, end det politisk er planlagt. Overholdelsen af udgiftslofterne i staten, kommunerne og regionerne har bidraget til, at det offentlige forbrug ikke er vokset mere end forudsat, jf. figur 1.6. Situationen hvor den realiserede realvækst i det offentlige forbrug ikke længere overstiger den planlagte står i kontrast til udgiftsskredene i 1990’erne og 2000’erne, som ikke mindst var drevet af overskridelser af kommunernes aftalte servicerammer.” 

Effekten af sanktionsmekanismen på budgetoverskridelserne illustrerer, at økonomiske incitamenter kan have store effekter.