Kommunalpolitikere prioriterer bugnende kommunekasser højere end borgernes velfærd
Analysen undersøger, hvor store skattelettelser borgerne kan få, hvis kommunerne reducerer deres opsparede likviditet til mere normalt niveau.
Udgivet d.
19. januar 2023 - 13:17
ABCepos
Marginalskat
Skat
Under S-regeringen med Mette Frederiksen i spidsen blev der ikke ændret i den øverste marginalskat på arbejde (skatten på den sidst tjente krone) – den blev fastholdt uændret på 55,9 pct.
Under Lars Løkke Rasmussens tid som statsminister fra 2015 til 2019 blev den øverste marginalskat forhøjet med 0,1 pct. point. Det skyldes særligt forhøjelsen af bundskatten i forbindelse med PSO-aftalen.
Thorning-regeringen forhøjede den øverste marginalskat på lønindkomst med 0,4 pct. point fra 2011-2015. Forhøjelsen skyldes at Thorning forhøjede bundskatten i både 2013 og i 2015.
Dermed brød både Lars Løkke og Thorning-regeringen med en mangeårig tendens med nedsættelser af den øverste marginalskat, jf. figuren.
Under Fogh og Løkke fra 2001-2011 blev den øverste marginalskat nedsat med 7,3 pct. point, primært pga. afskaffelsen af mellemskatten i Forårspakke 2.0. Nyrup (1993-2001) sænkede marginalskatten med godt 5 pct. point, mens Schlüter (1982-1993) nedsatte den øverste marginalskat med 1 pct. point.
Anker Jørgensen forhøjede derimod den øverste marginalskat med 5 pct. point fra 1975-1982.
Analysen undersøger, hvor store skattelettelser borgerne kan få, hvis kommunerne reducerer deres opsparede likviditet til mere normalt niveau.
Kommunerne kan spare 5,1-7,4 mia. kr. årligt på ledelse og administration ved at matche de bedste kommuner, svarende til 850-1.250 kr. pr. indbygger.