Udgivet d.
24. november 2018 - 10:23
ABCepos
Offentlige udgifter
Uddannelse
Ofte omtales et øget uddannelsesoptag som en god investering for de offentlige finanser.
Beregninger fra Finansministeriet viser imidlertid, at dette ikke er tilfældet. Både frem til 2025 og på lang sigt er der negative effekter på de offentlige finanser, jf. figuren.
På kort sigt vil et øget optag på uddannelserne forværre de offentlige finanser gennem flere kanaler:
På længere sigt medfører det højere uddannelsesniveau en mindre stigning i beskæftigelsen, og deraf afledte positive effekter på skatteindtægterne. Denne positive effekt er imidlertid ikke nok til at opveje de ovennævnte negative effekter. Finansministeriets beregninger viser som nævnt en varig svækkelse af de offentlige finanser af et øget optag på uddannelserne.
Det bemærkes, at Finansministeriets beregninger skal ses som en konsekvensberegning af at øge uddannelsesniveauet. Derimod er det ikke en beregning af en mulig reform, fordi det er svært fra centralt hold at kontrollere, hvor mange der vælger at søge optagelse på fx videregående uddannelser.
Ovenstående beregninger ser alene på effekten på de offentlige finanser af øget uddannelsesoptag. Samfundsøkonomisk set kan der godt være positive effekter af øget uddannelsesoptag, herunder i form af højere lønindkomster.
Hvis der var valg i dag, ville SF ifølge Voxmeter , Verian og Epinion for DR være Danmarks næststørste parti. Hvad det skyldes, kan kun de adspurgte vælgere svare på. Men én ting er sikkert.
Danmark står formentlig over for en milliardregning som følge af skader fra stigende havvand, skybrud og grundvand – samt forsøget på at afbøde dem. Men hvis staten ukritisk åbner pengekassen, ender regningen hos skatteyderne, skriver Mette Dalsgaard.
