Udgivet d.
24. november 2018 - 10:23
ABCepos
Offentlige udgifter
Uddannelse
Ofte omtales et øget uddannelsesoptag som en god investering for de offentlige finanser.
Beregninger fra Finansministeriet viser imidlertid, at dette ikke er tilfældet. Både frem til 2025 og på lang sigt er der negative effekter på de offentlige finanser, jf. figuren.
På kort sigt vil et øget optag på uddannelserne forværre de offentlige finanser gennem flere kanaler:
På længere sigt medfører det højere uddannelsesniveau en mindre stigning i beskæftigelsen, og deraf afledte positive effekter på skatteindtægterne. Denne positive effekt er imidlertid ikke nok til at opveje de ovennævnte negative effekter. Finansministeriets beregninger viser som nævnt en varig svækkelse af de offentlige finanser af et øget optag på uddannelserne.
Det bemærkes, at Finansministeriets beregninger skal ses som en konsekvensberegning af at øge uddannelsesniveauet. Derimod er det ikke en beregning af en mulig reform, fordi det er svært fra centralt hold at kontrollere, hvor mange der vælger at søge optagelse på fx videregående uddannelser.
Ovenstående beregninger ser alene på effekten på de offentlige finanser af øget uddannelsesoptag. Samfundsøkonomisk set kan der godt være positive effekter af øget uddannelsesoptag, herunder i form af højere lønindkomster.
Bruger vi det økonomiske råderum klogt, kan vi skabe et Danmark, hvor borgere ikke blot er skatteydere, men nyder større frihed til at skabe, investere og bidrage. Det er både økonomisk fornuftigt – og menneskeligt rigtigt.
Analysen fra CEPOS viser, at antallet af administrative fuldtidsstillinger i staten er steget med omkring 23.000 siden 2011 – heraf over 5.000 alene under den nuværende SVM-regering.
