Udgivet d.
24. november 2018 - 10:23
ABCepos
Offentlige udgifter
Uddannelse
Ofte omtales et øget uddannelsesoptag som en god investering for de offentlige finanser.
Beregninger fra Finansministeriet viser imidlertid, at dette ikke er tilfældet. Både frem til 2025 og på lang sigt er der negative effekter på de offentlige finanser, jf. figuren.
På kort sigt vil et øget optag på uddannelserne forværre de offentlige finanser gennem flere kanaler:
På længere sigt medfører det højere uddannelsesniveau en mindre stigning i beskæftigelsen, og deraf afledte positive effekter på skatteindtægterne. Denne positive effekt er imidlertid ikke nok til at opveje de ovennævnte negative effekter. Finansministeriets beregninger viser som nævnt en varig svækkelse af de offentlige finanser af et øget optag på uddannelserne.
Det bemærkes, at Finansministeriets beregninger skal ses som en konsekvensberegning af at øge uddannelsesniveauet. Derimod er det ikke en beregning af en mulig reform, fordi det er svært fra centralt hold at kontrollere, hvor mange der vælger at søge optagelse på fx videregående uddannelser.
Ovenstående beregninger ser alene på effekten på de offentlige finanser af øget uddannelsesoptag. Samfundsøkonomisk set kan der godt være positive effekter af øget uddannelsesoptag, herunder i form af højere lønindkomster.
Jes Brinchmann: Jeg kan godt være bekymret for, at en differentieret moms kan skabe behov for flere bureaukrater i staten til administration og mere administrativt bøvl for virksomhederne.
Elbiler er underbeskattede, mens benzin- og dieselbiler er overbeskattede. Dertil er registreringsafgiften særligt upræcis ift. de eksterne omkostninger. CEPOS foreslår en reform af bilafgifterne, der skal gøre op med de skæve og høje afgifter på biler.
