Udvikling i antallet af relativt fattige, 2000-2021

Ud fra Thorning-regeringens definition af relativ fattigdom var der i 2021 67.800 relativt fattige personer i Danmark, svarende til 1,2 pct. af befolkningen. Det er omtrent en fordobling siden år 2000, hvor der var 32.500 relativt fattige. Stigningen er særligt indtruffet siden 2014, dog med et fald fra 2019-2021, jf. figuren. 

Stigningen i den relative fattigdom på 33.000 personer fra 2014-2019 skyldes i høj grad en stigning blandt indvandrere og efterkommere. 60 pct. af stigningen (20.000 personer) er indvandrere og efterkommere, hvoraf ¾ (15.000) er fra MENAPT-landeneMENAPT er en forkortelse for Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet.  . De sidste 40 pct. (13.000 personer) er personer af dansk oprindelse. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med integrationsydelsens indførelse i 2015 samt kontanthjælpsloftet.  

Reduktionen siden 2019 skal ses i sammenhæng med udbetalingen af det midlertidige børnetilskud, samtidig med at der er færre på kontanthjælp og integrationsydelse, mens flere er i beskæftigelse. 

For at være defineret som relativt fattig, skal man 3 år i træk have: indkomst under 50 pct. af medianen, nettoformue på under 100.000 kr. samt ikke være studerende.  

Der er tale om en relativ fattigdomsdefinition. En relativ fattigdomsdefinition har den ulempe, at den ikke forholder sig til, hvilke varer (husleje, mad mv.), det er nødvendigt at have råd til for ikke at være økonomisk fattig. Hvis hele Danmarks befolkning fik forøget deres indkomst med fx 10 pct., ville antallet af fattige ifølge denne relative definition være uændret, selvom også personer med lave indkomster får øget deres indkomst med 10 pct.