Indkomstfremgang for alle indkomstlag siden 1987

Siden 1987 har alle dele af indkomstfordelingen oplevet fremgang i den disponible indkomst (dvs. efter skat).  

Figuren herunder viser, hvor stor indkomstfremgangen har været for forskellige deciler i indkomstfordelingen. 1. decil angiver gruppen af personer med de 10 pct. laveste indkomster i befolkningen, mens den 10. decil er den gruppe i befolkningen med de 10 pct. højeste indkomster. 

Fx har den halvdel af befolkningen med de laveste indkomster (1.-5. decil) haft en gennemsnitlig årlig stigning på 1,1-1,3 pct. (realt) i perioden 1987-2021, mens gruppen i 8. og 9. decil har haft en lidt større gennemsnitlig stigning på ca. 1,6-1,7 pct. om året. Top 10 pct. har haft en årlig vækst på 2,5 pct., herunder fordi gruppen med de 1 pct. højeste indkomster har haft en gennemsnitlig stigning på 3,8 pct. om året, jf. figuren. 

Indkomstfremgangen har dermed været størst i toppen af indkomstfordelingen, og derfor er uligheden vokset siden 1987. Men alle indkomstgrupper har oplevet indkomstfremgang. Der er altså ikke tale om, at lavindkomstgruppen har oplevet indkomstnedgang. 

Ovenstående beregninger er foretaget ved at opgøre den procentvise stigning for indkomstgrupper i et givet år – fx for bund 10 pct. Der er typisk stor udskiftning i personkredsen i de enkelte indkomstgrupper hvert år. Følger man alternativt de samme konkrete personer år for år, så er det de personer, der i udgangspunktet havde de laveste indkomster, der har haft den største indkomstfremgang. Personer med de højeste indkomster har derimod haft den laveste indkomstfremgang.