Udgivet d.
24. april 2019 - 10:02
ABCepos
Fordeling
Den globale ulighed er faldet de seneste 3 årtier. IMF forventer, at den globale ulighed vil fortsætte med at falde fremover, da fattigere lande forventes at opnå højere økonomisk vækst end de mest velstående lande som følge af at de kan importere moderne teknologi fra rigere lande, hvilket kaldes catching up-effekten.
IMF vurderer, at uligheden målt ved Gini-koefficienten vil falde fra 69 pct. i 2015 til 66 pct. i 2035, dvs. med 3 pct.point, jf. figuren.
Denne beregning er lavet ud fra en antagelse om, at uligheden ikke stiger internt i landene. Hvis dette globale fald i uligheden skal opvejes af en stigning i uligheden internt i landene, kræver det, at uligheden i alle lande stiger med 6,6 pct.point. Det vurderer IMF som meget usandsynligt, da en ulighedsstigning af den størrelsesorden kun er forekommet i et par lande over de seneste 20 år. IMF understreger bl.a. derfor, at resultatet om faldende global ulighed er ”robust”.
Gini-koefficienten er det mest udbredte mål for uligheden. Jo større Gini-koefficienten er, jo mere ulige er indkomsterne fordelt. Hvis alle havde præcis de samme indkomster, ville Gini-koefficienten være 0, mens den ville være 100 pct., hvis én person havde al indkomst, og resten af befolkningen dermed ikke havde nogen indkomst.
Det er misforstået, at den formelle fritagelse for avanceskat indebærer reel skattefrihed. Det er heller ikke korrekt, at mange andre EU-lande har direkte skat på avancer.
Boligprisstigninger har bragt idéen om avancebeskatning på boliger tilbage til overfladen. Selvom det langtfra er en ny diskussion, er avancebeskatning ikke desto mindre stadig en dårlig idé.
