Udgivet d.
22. januar 2026 - 13:20
ABCepos
Fordeling
Gini-koefficienten er det mest udbredte mål for ulighed, fx indkomstulighed. Jo større Gini-koefficienten er, jo mere ulige er fordelingen. Hvis alle havde præcis den samme indkomst, ville Gini-koefficienten være 0, mens den ville være 100 pct., hvis én person havde al indkomst, og resten af befolkningen dermed ikke havde nogen indkomst.
Gini-koefficienten beregnes med udgangspunkt i en såkaldt Lorenz-kurve, jf. figuren. Lorenz-kurven rangerer befolkningen efter stigende indkomst. Herefter beregnes indkomstmassen for hver indkomstgruppe. Fx ses i figuren at de 60 pct. med de laveste indkomster har 39 pct. af indkomsterne. Hvis alle har den samme indkomst (dvs. helt lige indkomstfordeling), vil Lorenzkurven været givet ved den røde kurve (45-graders linjen).
Jo tættere Lorenz-kurven er på den røde linje (som angiver en helt lige indkomstfordeling), jo mindre er området A (se figuren), og jo mere lige er indkomstfordelingen.
Fordelen ved Gini-koefficienten er, at den i ét tal giver et mål for uligheden for hele indkomstfordelingen. Ulempen kan være, at Gini-koefficienten er svær at fortolke i sig selv. Den anvendes derfor primært til at sammenligne udviklingen over tid eller på tværs af lande.
Gini bruges typisk til at beregne indkomstulighed, men kan også anvendes til fx at beregne formueulighed eller ulighed i levealder.
Boligprisstigninger har bragt idéen om avancebeskatning på boliger tilbage til overfladen. Selvom det langtfra er en ny diskussion, er avancebeskatning ikke desto mindre stadig en dårlig idé.
Det er problematisk, når debatten ensidigt fokuserer på ulighed og relativ fattigdom. Ingen får bedre råd til mad, bolig eller pension af at blive relativt mindre fattig.
