Udgivet d.
22. januar 2026 - 13:20
ABCepos
Fordeling
Gini-koefficienten er det mest udbredte mål for ulighed, fx indkomstulighed. Jo større Gini-koefficienten er, jo mere ulige er fordelingen. Hvis alle havde præcis den samme indkomst, ville Gini-koefficienten være 0, mens den ville være 100 pct., hvis én person havde al indkomst, og resten af befolkningen dermed ikke havde nogen indkomst.
Gini-koefficienten beregnes med udgangspunkt i en såkaldt Lorenz-kurve, jf. figuren. Lorenz-kurven rangerer befolkningen efter stigende indkomst. Herefter beregnes indkomstmassen for hver indkomstgruppe. Fx ses i figuren at de 60 pct. med de laveste indkomster har 39 pct. af indkomsterne. Hvis alle har den samme indkomst (dvs. helt lige indkomstfordeling), vil Lorenzkurven været givet ved den røde kurve (45-graders linjen).
Jo tættere Lorenz-kurven er på den røde linje (som angiver en helt lige indkomstfordeling), jo mindre er området A (se figuren), og jo mere lige er indkomstfordelingen.
Fordelen ved Gini-koefficienten er, at den i ét tal giver et mål for uligheden for hele indkomstfordelingen. Ulempen kan være, at Gini-koefficienten er svær at fortolke i sig selv. Den anvendes derfor primært til at sammenligne udviklingen over tid eller på tværs af lande.
Gini bruges typisk til at beregne indkomstulighed, men kan også anvendes til fx at beregne formueulighed eller ulighed i levealder.
Læs mere:
I 2024 var det borgerne i en lille gruppe kommuner – hvor de fleste er placeret i hovedstadsområdet – der trak ”velfærdslæsset” for den øvrige del af landet. Denne tendens er blevet mere udtalt i perioden fra 2011 til 2024.
Behandlingsaktiviteten pr. anvendt skattekrone faldt i det offentlige sygehusvæsen i gennemsnit med 1,0 pct. om året fra 2019 til 2024. Dette står i stærk kontrast til den ellers positive produktivitetsvækst på 2,2 pct. om året fra 2004 til 2018. Danskern
