CEPOS logo

Thorning-regeringens relative fattigdomsgrænse

Udgivet d.

28. juni 2023 - 08:00

ABCepos

Fordeling

Thorning-regeringen indførte i 2013 en officiel relativ fattigdomsgrænse på baggrund af anbefalingerne fra et ekspertudvalg. Den relative fattigdomsgrænse blev ophævet af Løkke-regeringen i 2015.  

For at blive defineret som relativt fattig ud fra Thorning-regeringens definition, skal følgende kriterier være opfyldt:  

  1. Den disponible indkomst er mindre end 50 pct. af medianindkomsten (dvs. den midterste indkomst i befolkningen). 
  2. Nettoformuen må ikke være over 100.000 kr. (2010-niveau). 
  3. Man må ikke være studerende over 18 årEller bo sammen med en studerende over 18 år.   (fordi det er selvvalgt, og fordi studerende typisk har udsigt til en væsentlig fremgang i disponibel indkomst efter endt studietid). 
  4. Ovenstående tre punkter skal gælde 3 år i træk.  

I 2021 udgjorde grænsen for relativ fattigdom ca. 139.000 kr. (11.600 kr. om måneden) i 2023-niveau (3-årigt gennemsnit).  

Som følge af stigningen i medianindkomsterne, er den relative fattigdomsgrænse løbende vokset, også når der korrigeres for inflation. I 2000 var fattigdomsgrænsen på 8.600 kr. om måneden efter skat, mens den i 2021 som nævnt er vokset til 11.600 kr. om måneden, jf. figuren.  

Der er tale om en relativ fattigdomsdefinition. En relativ fattigdomsdefinition har den ulempe, at den ikke forholder sig til hvilke varer (husleje, mad mv.), det er nødvendigt at have råd til for ikke at være økonomisk fattig. Hvis hele Danmarks befolkning fik forøget deres indkomst med fx 10 pct., ville antallet af fattige ifølge denne relative definition være uændret, selvom også personer med lave indkomster får øget deres indkomst med 10 pct. 

Relateret artikel

Indkomstuligheden er steget – men alle indkomstgrupper er blevet rigere

5. maj 2026

Dette notat giver et overblik over udviklingen i den økonomiske ulighed og sætter gennem en dekomponering af indkomstuligheden særligt fokus på, hvad der har drevet indkomstuligheden op.

Relateret artikel

Top 1 pct. mest formuende betaler 8 pct. af alle skatter og afgifter

9. april 2026

I dette notat ser vi nærmere på, hvor meget de 1 pct. mest formuende betaler i personrelaterede skatter og afgifter.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.

100 kr.