3 ud af 4 over 18 år modtager mindst én offentlig ydelse
Udgivet d.
20. april 2018 - 12:45
ABCepos
Ledighed
Offentlige udgifter
Overførsler
3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, modtager mindst 1 offentlig ydelse i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere, jf. figuren. I opgørelsen måles ikke helårsmodtagere, men i stedet hvor mange, der har modtaget minimum én ydelse i løbet af året uanset længde.
Det kan f.eks. være børnecheck, boligstøtte, dagpenge, førtidspension og folkepension, jf. tabellen nederst. Opgørelsen viser som nævnt, hvor mange der modtager ydelser fra det offentlige. En række af disse ydelser (fx børnecheck og boligstøtte) er ikke indkomsterstattende. Opgørelsen er dermed ikke et udtryk for, hvor mange der modtager en indkomsterstattende overførsel fra det offentlige og derfor kan siges at være ”på passiv forsørgelse”. For en sådan opgørelse henvises til denne side.
Ser man på gruppen af personer i den erhvervsaktive alder mellem 18 og 64 år, modtager godt 2,4 mio. (ud af 3½ mio. personer) mindst 1 offentlig ydelse, svarende til ca. 70 pct. Det store antal modtagere af offentlige ydelser skyldes den universelle velfærdsstat, hvor langt størstedelen af befolkningen har adgang til offentlige ydelser uanset indkomst.
Antallet af modtagere af offentlige ydelser kan reduceres på flere måder:
- Reduktion af ydelsernes størrelse: For fx kontanthjælp og dagpenge vil lavere ydelser øge tilskyndelsen til i stedet at opnå selvforsørgelse.
- Skærpe betingelser for at modtage ydelser: Fx kunne man hæve pensionsalderen, afskaffe efterlønnen og konvertere SU’en på kandidatdelen af videregående uddannelser til studielån.
Indkomstaftrapning af overførselsindkomster kan teoretisk set også reducere antallet af overførselsindkomster. Dette er imidlertid en problematisk løsning, da det indebærer højere sammensatte marginalskatter på arbejde og opsparing. Den nuværende indkomstaftrapning af børnechecken (2 pct. over 700.000 kr.) øger marginalskatten på arbejde fra 56 til 58 pct. Den nuværende indkomstaftrapning af ældrecheck, pensionstillæg mv. indebærer, at en LO-lønmodtager 6 år før pensionsalderen har en reel pensionsskat på 80 pct.
Forfatter
Små forskelle i antal år på tilbagetrækningsydelser
CEPOS har opdateret Pensionskommissionens beregninger og set på, hvor mange år en 40-årig kan forvente at have på de forskellige tilbagetrækningsordninger baseret på de tilbagetrækningsmønstre og den levetid, som var gældende i 2022-2023.
Hvad tjener man i forskellige jobs?
Hvad tjener man egentligt i forskellige typer af job? Det kan du finde svar på her.