Løfter man sig op fra den rent regnskabsmæssige sammenhæng i nationalregnskabet, så bidrager import og handel til at løfte danskernes levestandard betragteligt. Samhandel med andre lande betyder, at vi kan specialisere os i at producere fx medicin, mens vi kan importere fx biler og smartphones. Specialisering og den international arbejdsdeling bidrager til at løfte produktiviteten og dermed velstanden. Samtidig får vi flere forskellige varer og tjenester at vælge imellem.
Opgørelsen af anvendelsen af BNP kaldes ofte forsyningsbalancen og kan udtrykkes ved følgende ligning:
Ligning 1: BNP + M = C + I + G + X
Ligningen siger, at BNP og import (M) kan anvendes på privatforbrug (C), investeringer (I), offentligt forbrug (G) samt eksport (X).
Ofte omskrives dette ved at nettoeksporten (NX) beregnes som eksport (X) fratrukket importen (M):
Ligning 2: BNP = C + I + G + (X-M)
Når man betragter ligning 2 ovenfor, kan man umiddelbart få den tanke, at import trækker ned i BNP, fordi det indgår negativt i ligningen. Det er imidlertid forkert. Importen indgår allerede som fx privatforbrug (bl.a. biler og smartphones). Det ville derfor være dobbelttælling, hvis ikke importen blev fratrukket igen[1].
[1] Fremfor at trække importen fra eksporten, kunne man også trække importen ud af de komponenter, hvor de rent faktisk indgår (privatforbrug, investeringer mv.). Det ville give en mere præcis opgørelse af, hvad den danske værdiskabelse (BNP) anvendes på. Danmarks Statistik opgør dog ikke systematisk tal med denne opgørelsesmetode.