Råderummet på de offentlige finanser kan politikerne vælge at bruge på enten at lette skatterne eller øge de offentlige udgifter. Råderummet er skabt af primært de tilbagetrækningsreformer, der i disse år forhøjer efterløns- og folkepensionsalderen.
Råderummet kan imidlertid blive endnu større, hvis politikerne gennemfører nye reformer. Fx kan en afskaffelse af efterlønnen øge råderummet med 3 mia. kr. i 2030, mens afskaffelse af Arne-pension øger råderummet med 4,5 mia. kr. En reform af SU’en (20 pct. lavere SU, afskaffelse af 6. SU-år samt lån på kandidaten) kan øge råderummet med ca. 5 mia. kr., mens mindreregulering af indkomstoverførslerne med 0,75 pct. point i årene 2024-2030 forøger råderummet med 10 mia. kr. i 2030.
Samlet set vil de oplistede reformer øge råderummet med mere end 40 mia. kr.
Gennemføres alle de oplistede reformer, vil beskæftigelsen stige med ca. 85.000 personer, mens BNP vil vokse med ca. 85 mia. kr.