Indkomstfremgang for alle indkomstlag siden 2010

Indkomstudviklingen har været positiv for alle indkomstgrupper fra 2010 til 2021, jf. figuren.
I 1. decilgrænse rangeres befolkningen efter indkomst og opdeles i 10 lige store grupper, kaldes den laveste indkomstgruppe 1. decil, mens gruppen med de højeste indkomster kaldes 10. decil. Decilgrænserne er den indkomstgrænse, der adskiller 2 deciler og 1. decilgrænse angiver decilgrænsen mellem 1. og 2. decil.   har haft en real indkomstfremgang på 10 pct. siden 2010, mens fx 5. decilgrænse (medianen) har haft en indkomstfremgang på 16 pct., jf. figuren. 

Der er imidlertid kommet ca. 70.000 flere SU-modtagere fra 2010 til 2021. Det er unge mennesker, som senere i livet typisk kan se frem til høje indkomster. Ser man bort fra studerende (ligesom det er praksis i opgørelser af relativ fattigdom), har 1. decilgrænse haft en fremgang på 13 pct. (mod 10 pct., hvis man inkluderer studerende). Dvs. fraregnes studerende i opgørelsen, fremstår det endnu tydeligere, at der har været pæn indkomstfremgang for alle indkomstlag. Størst fremgang i toppen, men pæn fremgang for alle. 

Opgørelsen går frem til 2021, idet der ikke er registerdata til rådighed for 2022 endnu. Der har været høj inflation i 2022, og det vil påvirke indkomstfremgangen når indkomstdata for 2022 foreligger. 

I denne type analyse skal man være opmærksom på, at man ikke følger den samme konkrete person over tid. Derimod ser man hvert år på dem, der er i f.eks. 1. decil. Der tages dermed IKKE hensyn til, at der er en stor grad af mobilitet ud af 1. decil hvert år (eksempelvis fordi kontanthjælpsmodtagere kommer i job). Følger man den samme person over tid, så ser man, at dem med lavest indkomst (f.eks. i 1. decil) i startåret har større indkomstfremgang end dem med højest indkomst (f.eks. i 10. decil) i startåret.