CEPOS logo

Hvad er din kommuneskat i 2024?

Udgivet d.

9. december 2023 - 18:00

ABCepos

Kommuner & regioner

Skat

Der er stor forskel på kommuneskatten i de 98 kommuner, jf. kortet forneden. Kommuneskattesatsen spænder i 2024 fra 23,4 procent i Rudersdal kommune til 26,3 procent i 11 kommuner, herunder Langeland, Lolland, Nyborg og Svendborg.  

Kommuneskatten har stor betydning for en families privatøkonomi. Hvis Rødovre kommune nedsatte deres skatteprocent fra de nuværende 25,7 procent til 23,4 procent som i Rudersdal, ville en arbejderfamilie få 12.900 kr. mere til rådighed om året*.

Hvis en kommune nedsætter kommuneskatten med 1 pct. point, vil en arbejderfamilie få en skattelettelse på 5.500 kr. årligt. 

På kortet nedenfor kan du se lettelsen for en arbejderfamilie i hver kommune, hvis kommuneskatten blev sænket til 23,4 procent som i Rudersdal.

Vil du blive klogere på andre skatter i din kommune? Så se oversigten over kommunernes grundskyldspromille her.

* CEPOS-beregninger på Finansministeriets Familietypemodel

Se kortet - hvad er kommuneskatten i din kommune?

Hvad er kommuneskat?

Kommuneskat er en skat, som borgerne betaler til den kommune, de bor i. Skatten bidrager bl.a. til at finansieringen af en række kommunale ydelser, såsom skoler, ældrepleje og daginstitutioner.

Satsen for kommuneskat varierer, da hver kommune selv fastsætter sin skatteprocent inden for de rammer, der er givet af staten. Kommuneskatten udgør typisk en stor del af den samlede skat, som man betaler som borger i Danmark. Du kan se hvor meget i oversigten i kortet ovenfor.

Relateret artikel

Cepos og DI kræver opgør med »bureaukratisk cirkus« for skat på aktier

13. januar 2025

EU-landene skal droppe kildeskatten på udbytter til andre EU-lande. Ingen refusion, ingen modregning.

Relateret artikel

Et NATO-bidrag på 5 procent vil kunne koste en arbejderfamilie 57000 kr. om året i krigsskat

9. januar 2025

Så meget vil det koste forskellige familetyper, hvis NATO-bidraget hæves til henholdsvis 3 eller 5 procent af BNP.

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed