Trods højere pensionsalder: I 2045 vil pensionist-årene fylde mere end i 1980’erne og 1990’erne

Fra starten af 1980’erne og frem til 1995 udgjorde tilværelsen som folkepensionist ca. 20 pct. af voksenlivet (i gennemsnit), jf. figuren. Dvs. for hver 10 år som voksen var de 2 år som folkepensionist. I takt med at levetiden begyndte at vokse fra 1995, samtidig med at folkepensionsalderen blev nedsat fra 67 til 65 år i 2004, voksende andelen af voksenlivet som folkepensionist til 28 pct. i 2018, dvs. næsten 3 ud af 10 år som voksen var som folkepensionist.  

I de kommende år stiger folkepensionsalderen som følge af pensionsreformerne fra 2006 og 2011. Det er allerede vedtaget (på baggrund af levetidsindekseringen), at pensionsalderen vokser til 68 år i 2030 og til 69 år i 2035. I løbet af 2025 skal politikerne godkende forhøjelsen af folkepensionsalderen til 70 år i 2040, mens man i 2030 skal tage stilling til forhøjelsen til 71 år i 2045. 

På trods af disse forhøjelser, vil andelen af voksenlivet som folkepensionist i 2045 kun være nedbragt til ca. 23 pct., dvs. fortsat højere end niveauet på 20 pct. som var gældende frem til 1995, jf. figuren. 

Eksempel på beregning af andelen af voksenlivet som folkepensionist: I 1990 var den forventede levetid for en 60-årig på 79,6 år, mens folkepensionsalderen var på 67 år, dvs. den forventede pensionsperiode var på 12,6 år. Dermed udgjorde andelen af voksenlivet som folkepensionist 12,6/(79,6–18)*100=20,5 pct. i 1990.