Kommunalpolitikere prioriterer bugnende kommunekasser højere end borgernes velfærd
Analysen undersøger, hvor store skattelettelser borgerne kan få, hvis kommunerne reducerer deres opsparede likviditet til mere normalt niveau.
Udgivet d.
7. december 2021 - 09:00
ABCepos
Skat
35 pct. af topskatteyderne er faglærte eller ufaglærte. Akademikerne udgør 36 pct. og dermed en lidt højere andel af topskatteyderne, jf. figuren. De resterende 29 pct. af topskatteyderne udgøres af personer med korte og mellemlange videregående uddannelser (KVU og MVU).
Der er altså ikke tale om, at det kun er personer med en universitetsuddannelse, der betaler topskat.
Personer med en indkomst, der er større end topskattegrænsen, betaler 15 pct. i topskat. Det øger deres marginalskat fra 42 til 56 pct.
Det skal understreges, at det er en langt større andel af akademikerne, som betaler topskat end det er tilfældet for ufaglærte og faglærte. Men der er færre akademikere (knap 300.000) end ufaglærte og faglærte (2,6 mio. kr.). Når man ser på den samlede gruppe af topskatteydere, er der derfor næsten lige så mange ufaglærte og faglærte som der er akademikere i gruppen af topskatteydere, jf. tabellen.
Analysen undersøger, hvor store skattelettelser borgerne kan få, hvis kommunerne reducerer deres opsparede likviditet til mere normalt niveau.
Kommunerne kan spare 5,1-7,4 mia. kr. årligt på ledelse og administration ved at matche de bedste kommuner, svarende til 850-1.250 kr. pr. indbygger.