De offentlige finansers sundhedstilstand er i figuren målt ved den ”finanspolitiske holdbarhedsindikator” (HBI). Hvis HBI’en er 0, svarer det til, at de langsigtede indtægter (primært skatter) præcist dækker de langsigtede udgifter, så den offentlige gæld på sigt er stabil. Er HBI’en positiv, er finanspolitikken overholdbar, dvs. skatterne kan lempes, eller udgifterne kan øges, uden at finanspolitikken bliver uholdbar. Omvendt, hvis HBI’en er negativ, er finanspolitikken uholdbar, dvs. enten skal skatteindtægterne hæves, eller de offentlige udgifter skal sænkes for at opnå holdbarhed.[1]
HBI’en er en samlet opgørelse af de offentlige finansers sundhedstilstand, som både medregner den offentlige gæld i udgangspunkt og fremskrivninger for alle fremtidige indtægter og udgifter.
Ovenstående opgørelse er baseret på EU-kommissionens opgørelse af finanspolitisk holdbarhed. Den er lavet på samme måde for alle 27 EU-lande og er derfor sammenlignelig på tværs af lande. Finansministeriet laver også en opgørelse for Danmark, som afviger fra EU-kommissionens opgørelse, bl.a. pga. bedre datagrundlag. Finansministeriets opgørelse af den finanspolitiske holdbarhed fra februar 2025 er på +1,2 pct. af BNP, hvilket er højere end EU-kommissionens vurdering på +0,5 pct. af BNP. Ifølge Finansministeriets opgørelse kan skatter og afgifter altså varigt lempes med 1,2 pct. af BNP (ca. 36 mia. kr.), samtidig med at finanspolitikken fortsat er holdbar.
[1] Mere præcist angiver fx en negativ HBI den varige forbedring af den offentlige primære saldo (dvs. uden nettorenteudgifter), som skal gennemføres for at sikre en holdbar finanspolitik.