Tiden er inde til et opgør med folkepensionen
Folkepensionsalderen bør ikke være en kamp, hvor politikere kan købe sig til stemmer ved at begunstige bestemte vælgersegmenter.
Udgivet d.
22. juni 2020 - 11:25
ABCepos
Ledighed
Overførsler
I 1993 fik efterlønsberettigede 50-59-årige mulighed for at forlænge dagpengeperioden frem til efterlønsalderen (60 år). For de 50-54-årige blev denne attraktive mulighed afskaffet i 1998, mens det for de 55-59-årige blev afskaffet i 2006.
Afskaffelsen af særreglerne i dagpengesystemet for de 50-59-årige har reduceret ledigheden betydeligt for aldersgruppen. Finansministeriet har fx konkluderet, at ”efter ophævelsen af den forlængede dagpengeperiode for henholdsvis de 50-54-årige og de 55-59-årige er merledigheden for disse aldersgrupper næsten forsvundet.” Kilde: Finansredegørelse 2014, Finansministeriet Når afskaffelsen af særreglerne sænkede ledigheden for de ældre, skyldes det i høj grad, at det bliver mere attraktivt at være i beskæftigelse.
For de 55-59-årige indtraf faldet i ledigheden relativt hurtigt i løbet af et par år, jf. figuren. I årene op til 2006 var der en merledighed på 3,5 pct. point sammenlignet med 40-49-årige (dvs. hvis ledigheden var 4 pct. for de 40-49-årige, var den 7,5 pct. for de 55-59-årige). Efter afskaffelsen af særreglerne faldt merledigheden til under 1 pct. point.
Folkepensionsalderen bør ikke være en kamp, hvor politikere kan købe sig til stemmer ved at begunstige bestemte vælgersegmenter.
Nyt pensionsudspil skal sikre, at alle, der har råd, også tager ansvar for egen alderdom. Samtidig gøres pensionssystemet mere enkelt.