Karakterforskelle på de gymnasielle uddannelser
Denne analyse viser, at nogle grupper af elever på gymnasierne i langt højere grad end andre får højere årskarakterer end det resultat, som de kan opnå ved prøverne.
Udgivet d.
29. juni 2024 - 11:07
ABCepos
Sundhed
De offentlige sundhedsudgifter i Danmark udgjorde i 2022 8 pct. af BNP. Det er det 7. højeste udgiftsniveau blandt alle EU-lande bl.a. overgået af Østrig og Tjekkiet, jf. figuren.
I f.eks. Finland udgør de offentlige sundhedsudgifter 7,4 pct. af BNP, mens de i Sverige udgør 6,9 pct. af BNP.
De offentlige sundhedsudgifter målt i pct. af BNP i 2022 er naturligvis påvirket af Corona, herunder både gennem en direkte effekt på sundhedsudgifterne samt gennem effekten på BNP. I Danmark steg nominelt BNP med 11 pct. i 2022, bl.a. som følge af markante prisstigninger inden for handel og transport (høje fragtrater).
Ser man på årene før Corona, så havde Danmark i årene 2012-2019 de højeste offentlige sundhedsudgifter blandt alle EU-landene.
Opgørelsen af de offentlige sundhedsudgifter er baseret på data fra Eurostat og svarer til den måde Danmarks Statistik opgør sundhedsudgifterne på.
Opgørelsen viser alene de offentlige sundhedsudgifter, dvs. private sundhedsudgifter er ikke medregnet. I Danmark er privates andel af de samlede sundhedsudgifter meget lav sammenlignet med EU-lande.
Denne analyse viser, at nogle grupper af elever på gymnasierne i langt højere grad end andre får højere årskarakterer end det resultat, som de kan opnå ved prøverne.
Landets 98 kommuner kunne i 2024 tilsammen spare ca. 32,8 milliarder kroner - ca. 8 procent af deres samlede nettodriftsudgifter - hvis de havde prioriteret og anvendt ressourcerne ligesom den mest udgiftseffektive kommune, som igen i 2024 var Vejle.