Udgivet d.
29. juni 2024 - 11:07
ABCepos
Sundhed
De offentlige sundhedsudgifter i Danmark udgjorde i 2022 8 pct. af BNP. Det er det 7. højeste udgiftsniveau blandt alle EU-lande bl.a. overgået af Østrig og Tjekkiet, jf. figuren.
I f.eks. Finland udgør de offentlige sundhedsudgifter 7,4 pct. af BNP, mens de i Sverige udgør 6,9 pct. af BNP.
De offentlige sundhedsudgifter målt i pct. af BNP i 2022 er naturligvis påvirket af Corona, herunder både gennem en direkte effekt på sundhedsudgifterne samt gennem effekten på BNP. I Danmark steg nominelt BNP med 11 pct. i 2022, bl.a. som følge af markante prisstigninger inden for handel og transport (høje fragtrater).
Ser man på årene før Corona, så havde Danmark i årene 2012-2019 de højeste offentlige sundhedsudgifter blandt alle EU-landene.
Opgørelsen af de offentlige sundhedsudgifter er baseret på data fra Eurostat og svarer til den måde Danmarks Statistik opgør sundhedsudgifterne på.
Opgørelsen viser alene de offentlige sundhedsudgifter, dvs. private sundhedsudgifter er ikke medregnet. I Danmark er privates andel af de samlede sundhedsudgifter meget lav sammenlignet med EU-lande.
Hvis der var valg i dag, ville SF ifølge Voxmeter , Verian og Epinion for DR være Danmarks næststørste parti. Hvad det skyldes, kan kun de adspurgte vælgere svare på. Men én ting er sikkert.
Det gennemsnitlige sygefravær blandt folkeskolelærere var i 2024 på 12,7 dage pr. fuldtidsbeskæftiget.
