Emissionsopgørelser er traditionelt baseret på et territorialt princip i den forstand, at det er produktionen inden for et lands grænser, som er afgørende for omfanget af dets udledning af drivhusgasser. De internationale aftaler om at begrænse drivhusgasudledningerne, herunder Paris-aftalen, er også baseret på udledningerne forbundet ved produktion.
Virksomheder handler dog i dag i høj grad på tværs af landegrænser som følge af globaliseringens prominente rolle, hvilket medfører, at en del af et lands produktion forbruges i andre lande. Det stigende globale handelsomfang betyder derfor, at udledninger indeholdt i udenrigshandlen, alt andet lige, er steget. Særligt for vestlige lande er importen mere drivhusgasintensiv end eksport. Det betyder, at miljøbelastningen ved forbruget er større, end produktionen umiddelbart antyder.
Figuren viser udviklingen i CO2-udledningen indeholdt i den indenlandske efterspørgsel i Danmark i perioden 2005 til 2015, dvs. udledningen fra den hjemlige produktion tillagt udledningen indeholdt i importen, fratrukket udledningen fra eksporten.