Udgivet d.
21. september 2023 - 17:30
ABCepos
Internationalt
Offentlige udgifter
Uddannelse
Danmark er det OECD-land, der har de 3. højeste offentlige udgifter til videregående uddannelse, jf. figuren. Kun Norge og Østrig har højere udgifter end Danmark. De offentlige udgifter til videregående uddannelse udgør i Danmark 1,6 pct. af BNP i 2020, ifølge OECD. Udgifterne består af drifts- og kapitaludgifter til uddannelsesinstitutionerne. Derimod indgår udgifter til studiestøtte, herunder SU, ikke.
Videregående uddannelser dækker over korte, mellemlange og lange videregående uddannelser (KVU, MVU og LVU), men ikke faglærte uddannelser.
Produktivitetskommissionen skrev i 2014 følgende om det danske uddannelsessystem, at ”Hovedkonklusionen… er, at problemerne i det danske uddannelsessystem primært handler om kvalitet, ikke om kvantitet. … Danmark er det land i verden, der bruger den største andel af nationalproduktet på uddannelse, så problemet skyldes heller ikke manglende ressourcer. Derimod er der tegn på, at læringen hos elever og studerende halter, og at de kompetencer, mange opnår gennem uddannelse, ikke er direkte anvendelige på arbejdsmarkedet. Og det har bidraget til lavere produktivitet.”Kilde: ”Uddannelse og innovation”, Produktivitetskommissionen, analyserapport 4, februar 2014
Der er brug for økonomiske reformer, og den gode nyhed er, at vi har råd til det. Men i stedet for fremskridt, så hører vi intet i statsministerens nytårstale, der bringer håb om netop dette.
Nye beregninger fra CEPOS viser, at det bliver endnu dyrere for virksomhederne at ansætte en højtlønnet dansk CEO eller specialist, når top-topskatten træder i kraft fra det nye år.
