CEPOS logo

65-69-årige: Sverige og Norge har højere beskæftigelse end Danmark

Udgivet d.

19. september 2023 - 14:15

ABCepos

Beskæftigelse

Internationalt

Pension

I Danmark er 25 pct. af de 65-69-årige i job i 2022. Det er lavere end i både Sverige (28 pct.) og Norge (32 pct.), jf. figuren.

Hvis 65-69-årige danskere arbejdede lige så meget som i Sverige, ville det øge beskæftigelsen med ca. 9.000 personer.

Hvis 65-69-årige danskere arbejdede lige så meget som i Norge, ville det øge beskæftigelsen med ca. 24.000 personer.

Økonomiprofessor Nabanita Gupta har estimeret, at de 65-69-årige har en arbejdskapacitet svarende til en beskæftigelsesgrad på 75-80 pct. Til sammenligning er de 65-69-åriges beskæftigelsesgrad som nævnt på 25 pct. i 2022. Der er altså et betydeligt potentiale for at øge beskæftigelsen blandt de 65-69 årige.

Fra 2019 til 2022 blev folkepensionsalderen i Danmark forhøjet fra 65 til 67 år. Og herefter forhøjes folkepensionsalderen til 68 år i 2030 og til 69 år i 2035, mens politikerne i løbet af 2025 skal bekræfte en forhøjelse til 70 år i 2040.

I forbindelse med aftalen om ”Danmark kan mere I” blev modregning i folkepension som følge af arbejdsindkomst afskaffet pr. 1. januar 2023. Det gør det mere attraktivt at arbejde efter folkepensionsalderen.

Relateret artikel

3-dobling af antal offentligt ansatte i løbet af 58 år

19. december 2025

ABCepos: 3-dobling af antal offentligt ansatte i løbet af 58 år.

Relateret artikel

Tre ud af ti ikke-vestlige indvandrere mellem 40-64 år er på førtidspension i Odense og Aarhus

15. december 2025

Andelen af ikke-vestlige vestlige indvandrere på førtidspension varierer markant på tværs af kommuner.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed