Gennemførte reformer siden 2001 øger beskæftigelsen med over 300.000 personer i 2030

Siden 2001 har skiftende regeringer gennemført markante reformer, der øger den strukturelle beskæftigelse med 330.000 personer i 2030, jf. figuren.

I perioden under Anders Fogh Rasmussen (2001-2009) blev der gennemført reformer, der øger den strukturelle beskæftigelse med over 200.000 personer. Heraf kommer de 150.000 fra Velfærdsaftalen fra 2006, som forhøjede efterløns- og pensionsalderen samt indførte levetidsindeksering.

De tre skattereformer fra 2002, 2007 og 2009Forårspakke 2.0 blev igangsat under Fogh, og der forelå et forlig om skattereformen den 1. marts 2009, inden Fogh trådte tilbage som statsminister den 5. april 2009. Da forliget om skattereformen blev indgået, før Fogh trådte tilbage, er skattereformen placeret under Foghs regeringsperiode.   øger i alt den strukturelle beskæftigelse med ca. 36.000 personer. Reformerne gjorde det mere attraktivt at arbejde ved bl.a. at indføre et beskæftigelsesfradrag, som efterfølgende blev forhøjet, og afskaffe mellemskatten.

Lars Løkke Rasmussen gennemførte i sin første periode som statsminister (2009-2011) reformer, der øger den strukturelle beskæftigelse med 64.000 personer. Det væsentligste bidrag kom fra tilbagetrækningsaftalen, der øger den strukturelle beskæftigelse med 52.000 personer. Reformen forkortede efterlønsperioden fra 5 til 3 år og fremrykkede forøgelsen af efterløns- og pensionsalderen. Genopretningsaftalen øger den strukturelle beskæftigelse med godt 12.000 personer, hvilket bl.a. skyldes reduktionen i dagpengeperioden fra 4 til 2 år.

Under Helle Thorning-Schmidt (2011-2015) blev der gennemført reformer, der øger den strukturelle beskæftigelse med knap 39.000 personer. Det skyldes bl.a. Skattereformen fra 2012 (knap 16.000 personer), der forhøjede topskattegrænsen og mindreregulerede overførselsindkomsterne, og reformen af førtidspension og fleksjob (9.000 personer).

I Lars Løkke Rasmussens anden periode som statsminister (2015-2019) blev der gennemført en række mindre reformer, der samlet øger den strukturelle beskæftigelse med 5.000 personer.

Mette Frederiksens første periode som statsminister (2019-2022) havde en reformkonto på 1.400 personer. Der er et positivt bidrag på 12.000 personer fra Danmark kan mere I, mens indførelsen af Arne-pension trækker effekten ned med -9.000 personer.

I Mette Frederiksens anden periode (2022-?) er der gennemført reformer, der øger den strukturelle beskæftigelse med 13.000 personer. Det skyldes afskaffelsen af Store Bededag og reform af universitetsuddannelserne.