CEPOS logo

1.700 sygeplejersker fritages for topskatten ved øget topskattegrænse

Udgivet d.

8. november 2021 - 08:00

Analyse

Skat

Vækst

Pressemeddelelse

CEPOS udsender i dag en analyse, der viser topskatteydere fordelt på uddannelse (ufaglærte, faglærte akademikere mv.) og på jobtyper (sygeplejersker, lastbilchauffører mv.)

”Vores analyse viser, at der næsten er lige så mange ufaglærte og faglærte, der betaler topskat som akademikere. 35 pct. af topskatteyderne er enten ufaglærte eller faglærte, mens 36 pct. af topskatteyderne har en lang videregående uddannelse (LVU) eller en Ph.d”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Radikale Venstre og Konservative har foreslået en forhøjelse af topskattegrænsen på 44.000 kr. Det øger arbejdsudbuddet med 2.100 personer, fordi 100.000 danskere sendes ud af topskatten. Heraf vil ca. 40 pct. være ufaglærte og faglærte. Forslaget vil sende 1.700 sygeplejersker ud af topskatten. De får så et bedre incitament til at tage ekstravagter på hospitalerne. Mette Frederiksen gik til valg på at skaffe 1.000 ekstra sygeplejersker. Det er lettere sagt end gjort. Det tager jo tid at uddanne flere sygeplejersker. På den kortere bane vil en højere topskattegrænse indebære flere sygeplejerske-timer fordi incitamentet til at arbejde bliver større. Samtidig bringes 800 mekanikere, 600 tømrere, 1.300 lastbilchauffører og 1.400 folkeskolelærere ud af topskatten.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.  

“Allerhelst så jeg, at topskatten helt blev fjernet, men det er langt fra den politiske dagsorden lige nu. En fjernelse af topskatten øger arbejdsudbuddet med 9.000 personer ifølge S-regeringens økonomer i Finansministeriet. Ifølge Finansministeriet, Produktivitetskommissionen og vismændene er topskatten en af de mest væksthæmmende skatter vi har”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Resumé

  • Notatet fordeler topskattebetalere på hhv. uddannelsesniveau og jobtype.
  • Der er næsten lige så mange ufaglærte og faglærte, der betaler topskat som akademikere.
  • 35 pct. af topskatteyderne er enten ufaglærte eller faglærte, mens 29 pct. har en kort eller mellemlang videregående uddannelse (KVU, MVU) eller en bacheloruddannelse. 36 pct. af topskatteyderne har en lang videregående uddannelse (LVU) eller en Ph.d.
  • Mange topskatteydere har et ”almindeligt” job. F.eks. betaler 4.200 sygeplejersker, 2.500 lastbilchauffører, 3.000 grundskolelærere og 2.600 journalister topskat.
  • Radikale Venstre og Konservative har foreslået at forhøje topskattegrænsen med 44.000 kr. Det øger arbejdsudbuddet med 2.100 personer, fordi 100.000 danskere sendes ud af topskatten. Heraf vil ca. 40 pct. være ufaglærte og faglærte. 
  • Forslaget vil f.eks. sende 1.700 sygeplejersker og 1.300 lastbilchauffører ud af topskatten. Deres marginalskat sænkes fra 56 til 42 pct. Ved en højere topskattegrænse vil det blive mere attraktivt for de berørte at tage overarbejde, bijob mv., og det er der rig mulighed for i den nuværende situation, hvor der er udpræget mangel på arbejdskraft.
  • I 2018 udgav vismændene en rapport, hvor de på danske data estimerede en topskatteeffekt på niveau med den, Finansministeriet anvender. Men effekten i vismændenes undersøgelse indtræffer allerede det første år. Det vil sige en meget hurtig effekt efter 1 år. Der kan forventes yderligere effekter på arbejdsudbud, produktivitet og uddannelsesbeslutninger på længere sigt, udover effekten på kort sigt.

Læs hele analysen her 

Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.”
Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år.
Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden
. NNF21SA0070933.

Hent Analysen

Der er en betydelig gruppe, der betaler topskat, som ikke har et akademikerjob. I det følgende betragtes gruppen af topskatteydere fordelt på uddannelseskategorier i stedet for jobtyper.

Relateret artikel

Konsekvenser af en formueskat i Danmark

9. marts 2026

Danmark har pt. en meget høj og økonomisk forvridende real beskatning af kapitalafkast. Ved genindførelse af en formueskat, som foreslået af Socialdemokratiet, vil realbeskatningen kunne overstige 100 pct. Negative adfærdsvirkninger må forventes heraf.

Relateret artikel

Vi må ikke gentage fortidens fejl – en formueskat hører ikke til i Danmark

3. marts 2026

En formueskat skaber ikke et bedre samfund i fremtiden. Derimod oser den af misundelse og vil med al sandsynlighed blot bidrage til at bureaukratiet sander endnu mere til.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed