2 årtiers skattereformer: Størrelse af skattelettelserne og effekter på arbejdsudbud

Type: Analyse
Table of contents×

Pressemeddelelse

Hvem har lavet de største skattereformer de seneste 20 år? Anders Fogh Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt, Mette Frederiksen eller en fjerde?

Det har CEPOS nu regnet på.

SVM-regeringen har præsenteret et udspil til en skattereform, der indeholder en skattelettelse til borgerne på 10 milliarder kroner.

Dermed er skattelettelserne lidt større end i VLAK-regeringens skattereform fra 2018 og Anders Foghs 2007-reform. Derimod er SVM-regeringens reform godt halvt så stor som Anders Foghs første skattereform fra 2003 - og også mindre end Thorning-regeringens skattereform fra 2012.

”Regeringens skattereform er i den pæne ende historisk set. Og faktisk har regeringen mulighed for at slå Thornings skattereform, hvis man lægger minimum 1 milliard kroner oveni,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.

SVM-regeringen har dog også langt bedre muligheder for at gennemføre store skattelettelser sammenlignet med tidligere regeringer på grund af det historisk store råderum på 68 milliarder kroner frem mod 2030, mens skattereformen ’kun’ koster statskassen 6,75 milliarder kroner.

”Skattelettelserne udgør kun 10 procent af råderummet – det vil sige en meget lille andel. Omvendt lægger regeringen op til en historisk høj vækst i det offentlige forbrug. Regeringen har et historisk stort råderum, så hvis man havde den politiske vilje, kunne man uden problemer fordoble skattelettelserne,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.

Effekten på arbejdsudbuddet på 5.150 er lav i forhold til tidligere reformer. Forårspakke 2.0 fra 2009 og Thornings skattereform fra 2012 øgede arbejdsudbuddet med henholdsvis 18.300 og 15.800 personer.

”Den lave effekt på arbejdsudbuddet er bemærkelsesværdig, fordi SVM har argumenteret for, at arbejdsudbud er ’den nye tids valuta’. Højere topskattegrænse er fem gange så effektivt til at øge arbejdsudbuddet som øget beskæftigelsesfradrag. Hvis SVM mente det alvorligt med, at arbejdsudbud er den nye tids valuta, burde de i højere grad have fokuseret på lettelser i toppen,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.

Resumé

Hvor store er SVM-regeringens skattelettelser sammenlignet med tidligere skattereformer? Det ser denne analyse nærmere på. Desuden sammenlignes skattereformernes effekt på arbejdsudbuddet:

      • SVM-regeringen har præsenteret et udspil til en skattereform. SVM’s reform indeholder en skattelettelse til borgerne på 10 mia. kr. Det svarer til en effekt på statskassen på 6¾ mia. kr.
      • Dermed er reformen lidt større end VLAK’s skattereform fra 2018 og Anders Foghs 2007-reform. Derimod er SVM’s reform godt halvt så stor som Foghs første skattereform fra 2003, og også mindre end Thorning-regeringens skattereform fra 2012. Omvendt var der ingen nettoskattelettelser i Forårspakke 2.0, jf. figuren.
      • skattelettelserne i SVM-regeringens reform er i en pæn størrelsesorden historisk set.
      • SVM har dog også langt bedre muligheder for at gennemføre store skattelettelser sammenlignet med tidligere regeringer, fordi råderummet er stort.
      • Effekten på arbejdsudbuddet på 5.150 er meget lav. Til sammenligning øgede Forårspakke 2.0 og Skattereform 2012 arbejdsudbuddet med hhv. 18.300 og 15.800 personer.
      • Den lave effekt på arbejdsudbuddet er bemærkelsesværdig, fordi SVM har argumenteret for, at arbejdsudbud er ”den nye tids valuta”.

Læs analysen her

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 341,3 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Jørgen Sloth

    Cheføkonom

    +45 61 66 27 98

    jorgen@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 341,3 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Jørgen Sloth

    Cheføkonom

    +45 61 66 27 98

    jorgen@cepos.dk