Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset til at omfatte ca. 65.000 personer, som enten er i fleksjob eller er berettiget til fleksjob. Hensigten med fleksjobordningen var oprindeligt at begrænse tilgangen til førtidspension. Men ordningen har kun begrænset tildelingen af førtidspension med ca. 35.000 personer, og den massive vækst i fleksjobordningen tyder derfor på, at ordningen ikke kun anvendes af mulige førtidspensionister, men derimod også trækker folk fra fx sygedagpenge, kontanthjælp og ikke mindst ordinær beskæftigelse. Analysen viser, at 20 pct. af fleksjobberne (dvs. ca. 12.000 personer) selv mener, at de godt kunne varetage et ordinært job. Og hvis disse ikke var fejlvisiteret til fleksjob, ville det give en besparelse for statskassen på 2 mia. kr.
"Regeringen har tidligere meldt ud, at de i en ny reform af fleksjobordningen ikke vil revurdere samtlige af de nuværende fleksjobberes egnethed. Det er uambitiøst. Som analysen viser, så er fleksjobordningen inkl. ledighedsydelse siden 1998 vokset markant (62.300 personer), hvilket langt fra opvejes af en 'begrænsning i tilgangen af førtidspensionister'. Den oprindelige hensigt med fleksjobordningen var en vækst i antal fleksjobbere på 36.800 personer, men væksten blev reelt 62.300 personer", siger chefkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.
"Faktisk mener hele 20 pct. af fleksjobberne selv - svarende til ca. 12.000 personer - at de kunne varetage et job uden støtte. Hvis disse personer ikke var fejlvisiteret til fleksjob ville det give en besparelse for statskassen på 2 mia. kr. Der er altså allerede nu for mange i fleksjob. Regeringen får ikke med den nye reform høstet hele dette potentiale på 2 mia. kr., fordi de primært fokuserer på nye fleksjobbere (fx gøres fleksjobordningen ikke midlertidig for dem over 40 og kun dem der skifter fleksjob)", siger chefkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.
"Støtteordningerne er kørt helt af sporet og benyttes i dag af alt for mange mennesker, der ikke har et reelt behov. Min anbefaling er derfor, at regeringen bør revurderer samtlige nuværende fleksjobbere, skånejobbere og førtidspensionisters egnethed til støtte. De skal ikke - som det fx er tilfældet med fleksjobberne - kun revisitere nytilkomne fleksjobbere mv. Ellers kan man frygte, at regeringens reform ikke vil have den store virkning. Præcist som det var tilfældet med reformen i 2006 ", påpeger chefkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.
"Regeringen bør desuden have særligt fokus på det høje antal af indvandrere fra ikke-vestlige lande, der i dag placeres i en støtteordning. Siden 2000 er andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande i fleksjob fordoblet, mens andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande på førtidspension er næsten tredoblet. Særligt er det de ældre indvandrere, der trækker meget på ordningerne. Fx er det næsten hver tredje 50-59-årig ikke-vestlige indvandrer og efterkommere modtager førtidspension, hvorimod det kun er 11 pct. af danskerne i samme aldersgruppe. Hvis tildelingerne skyldes, at indvandrerne i højere grad end etnisk danskere har fysiske og psykiske skader, som har påvirket deres arbejdsevne, er det naturligvis fuldt ud acceptabelt, at de trækker mere på de offentlige ydelser. Men fleksjob- og førtidspensionsordningen må aldrig blive en socialpolitisk sovepude, der hæmmer integrationen", påpeger chefkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.
Notatet bygger på data fra Adam og DREAM indhentet for perioden 1998-2011.
