CEPOS har udarbejdet et bud på Århundredets Skattereform (vedhæftet). Inspirationen kommer fra Poul Schlüters ”Århundredets Plan”, der ville løse Danmarks problemer med høje skattesatser. Skattesystemet bliver meget enklere. Beregningerne er foretaget ud fra Finansministeriets regneprincipper. Cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen kan kontaktes på 21 23 79 52 for uddybende kommentarer.
”Danmark har OECD’s højeste skattetryk og desuden et alt for kompliceret skattesystem. Vi har derfor udarbejdet en stor ambitiøs skattereform – Århundredets skattereform. Den reducerer og fjerner de mest væksthæmmende skatter og afgifter og vi får et ekstremt enkelt skattesystem, hvor alle danskere kan beregne deres marginalskat. På personskatteområdet er der bare to skatter tilbage , nemlig kommuneskatten på 25 pct. og bundskatten på 12 pct. De to skatter skal bare lægges sammen og så fås en marginalskat på 37 pct. Arbejdsmarkedsbidrag, jobfradrag, beskæftigelsesfradrag og topskat afskaffes. Desuden fjernes en lang række afgifter f.eks. registreringsafgift, tinglysningsafgift, afgifter på is, kaffe og chokolade. Desuden får vi et ekstremt enkelt kapitalbeskatningssystem, hvor alle aktie- og rentegevinster beskattes med 25 pct. Så når man har med aktier og obligationer at gøre, skal man bare kende et tal, nemlig 25 pct.,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”Reformen vil løfte beskæftigelsen med 130.000 personer og BNP med 150 mia.kr. (6½ pct.). Det vil betyde, at Danmark bliver det 4. rigeste land i OECD - vi vil overgå USA og Norge. Et arbejder-par får en skattelettelse på knap 30.000 kr. årligt, mens en funktionærfamilie opnår en skattelettelse på ca. 60.000 kr. Det er den største reform-plan der er fremlagt, når der sammenlignes med partier og interesseorganisationer,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Reformen finansieres gennem råderummet frem til 2030 og via reformer af indkomstoverførsler, herunder bl.a. en reduktion af satserne for SU, dimittend-dagpenge og dagpenge samt afskaffelse af både Arne-pension og efterløn. Desuden inflationsreguleres indkomstoverførsler frem til 2030, ligesom folkepensionsalderen forhøjes med 1 år. Endelig spares der på jobcentre og erhvervsstøtte,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
Resume
Danmark har høje offentlige udgifter og derfor et højt skattetryk. Størstedelen af det offentlige pro-venu stammer fra flade satser på brede skattebaser, men på en række områder indebærer høje marginalskatter, mangel på neutralitet og særregler unødvendigt høje forvridningstab. Det påfører borgerne en ekstra omkostning. Derfor er det ved forholdsvis enkle ændringer i skattesystemet, finansiering fra råderummet og justeringer af overførselsindkomsterne muligt at opnå betydelige økonomiske gevinster. Det illustreres med denne skattereform, som øger BNP med godt 150 mia. kr. og medfører samfundsøkonomiske gevinster på i ca. 50 mia. kr.
Skattereformen kan derfor være et skridt i retning af et bedre skattesystem og en mindre offentlig sektor.
SKATTEREFORMENS HOVEDPUNKTER
Reformen indfører en 37 pct. flad skat på lønindkomst, bl.a. ved at fjerne arbejdsmarkedsbidrag og topskat. Samtidig sænkes selskabsskatten til 12 pct., mens der indføres en flad skat på 25 pct. på ak-tie- og renteindkomst. Desuden fjernes modregning i børnecheck samt modregning i folkepension og førtidspension for arbejdsindkomst, hvilket medfører lavere sammensat marginalskat. Derud-over afskaffes en række afgifter, herunder registreringsafgift, tinglysningsafgift, afgifter på is, kaffe og chokolade samt arbejdsskadeafgift. Afgifterne på fx el, cigaretter og spiritus reduceres. Desuden udvides CO2-afgiften til alle udledninger uden for det nuværende kvotesystem og hæves til 550 kr. (svarende til EU's kvotepris), jf. tabel 1. Samlet set medfører reformen skattelettelser mv. for ca. 140 mia. kr. (umiddelbar virkning), herunder en flad indkomstskat på 37 pct.
Det finansieres udover adfærd og tilbageløb primært gennem råderummet, som er på 42 mia. kr. frem til 2030 ift. 2022 (ved underskud på 0,5 pct. i 2030) samt reformer af indkomstoverførsler. Re-formerne af indkomstoverførsler giver et finansieringsbidrag på 44 mia. kr. og indeholder bl.a. en reduktion af satserne for SU, dimittend-dagpenge og dagpenge samt afskaffelse af både Arne-pen-sion og efterløn. Desuden inflationsreguleres indkomstoverførsler frem til 2030, ligesom folkepen-sionsalderen forhøjes med 1 år. Endeligt fremskaffes øvrig finansiering for 15 mia. kr. fra besparel-ser på jobcentre og erhvervsstøtte.
Skattereformen løfter beskæftigelsen med ca. 130.000 personer, mens BNP øges med godt 150 mia. kr. (svarende til ca. 6½ pct.). Reformen er fuldt finansieret under særdeles forsigtige bereg-ningsforudsætninger. Der indgår således en finansieringsramme på knap 11 mia. kr. til krydseffek-ter mv. (uddybes i afsnit 3). Det er naturligvis ikke hensigten, at skattereformen skal polstre deoffentlige kasser. Hvis bufferen fortsat er positiv når skattereformen er realiseret, bør overskuddet gå til yderligere skattelettelser.
Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. (NNF20SA0066299)
