Ændret satsregulering: Betydeligt potentiale i forhold til skattepolitisk råderum og finanspolitisk konsolidering
Udgivet d.
16. januar 2006 - 00:00
Analyse
De danske overførselsindkomster reguleres i takt med lønningerne på det danske arbejdsmarked. En ændret regulering af overførselsindkomsterne kan skabe et stort råderum til lavere skat og finanspolitisk konsolidering. Ændres reguleringen fra at følge lønningerne til at følge priserne fås et råderum på godt 2 mia.kr. årligt (på kort sigt), dvs. 16 mia.kr. i løbet af 7 år. Opretholdes denne regulering i 18 år opnås en betydelig budgetforbedring svarende til ca. 60 mia.kr. eller ca. 4 pct. af BNP. Det svarer til den budgetforbedring som Velfærdskommissionen mener, der er behov for i forhold til en målsætning om finanspolitisk holdbarhed. Herudover vil en ændring af satsreguleringen medføre et fald i den strukturelle ledighed, fordi gevinsten stiger ved at være i beskæftigelse frem for på overførselsindkomst. Velfærdskommissionen har i deres anbefalinger ikke foreslået ændringer af satsreguleringen. En meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Catinét for CEPOS viser, at omkring halvdelen af de adspurgte foretrækker en regulering af folkepension, dagpenge og bistand, der følger priserne frem for lønningerne. Den anden halvdel af de adspurgte foretrækker den nuværende regulering. En lille del af de adspurgte ønsker en regulering, der er mindre end priserne.
Forfatter
Vil du kritisere mig, skal du skyde med skarpt, Peter Kurrild-Klitgaard
Professor Peter Kurrild-Klitgaard gør op ad det forkerte træ, skriver Mia Amalie Holstein og afviser dermed kritikken af sit seneste indlæg.
Har demokratiet ret til at forsvare sig selv med antidemokratiske midler?
Men hvordan skal vi egentlig forholde os til vores demokrati, når det kæmper for sin egen overlevelse med ikkedemokratiske midler?