Det virker som om, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ville ønske, at forskellene på pensionsperioden i forskellige faggrupper er større, end de egentligt er.
Analysen viser også, at dem med kort og mellemlang uddannelse – altså for eksempel sygeplejersker og pædagoger – skulle gå senere på pension, hvis vi indførte en differentieret folkepensionsalder baseret på uddannelsesniveau.
Læg hertil, at også andre forhold spiller ind i debatten om pensionsalder. For eksempel forklarer rygning og alkohol omkring 60-70 procent af forskellen i levetid mellem uddannelsesgrupper. På den baggrund konkluderes det, at det ikke er hensigtsmæssigt at differentiere pensionsalderen efter uddannelsesniveau.
Denne analyse er dog faldet AE for brystet. Caspersen anfører tre kritikpunkter:
For det første anfører Caspersen, at jeg burde have korrigeret for kønsfordelingen i uddannelsesgrupperne. Jeg er lodret uenig.
Det er på ingen måde politisk relevant at korrigere for kønsfordelingen, da ingen politikere ønsker forskellige pensionsregler for mænd og kvinder. Spørgsmålet er også, om det at differentiere pensionsalderen efter køn ikke ville være kønsdiskrimination?
Der er i al fald noget der tyder på, at det er i strid med hensigten bag EU-direktivet om ligebehandling af mænd og kvinder i social sikring (trods den pudsige undtagelse, der muliggør, at medlemsstater kan have en lavere pensionsalder for kvinder med henvisning til moderskabet). Dette gør i min optik korrektionen endnu mere irrelevant.
For det andet anfører Caspersen, at jeg burde have medtaget selvfinansierede år på tilbagetrækning i vores opgørelse. Det mener jeg ikke.
I min optik er selvpensionering en privat sag, som ikke er relevant i en diskussion af folkepensionsalderen, altså hvornår andre mennesker skal betale for din pension. Den politiske diskussion bør naturligvis ikke handle om, hvordan mennesker bruger deres egne penge, men om hvordan offentlige midler (her folkepensionen) bliver anvendt.
For det tredje kritiserer Caspersen mig for ikke at korrigere for de seneste regelændringer, som gør det muligt at modregne arbejdsindkomst i folkepensionen. En korrektion vil være nødvendig, fordi adfærden endnu ikke er kommet til udtryk i data.
Jeg er enig i, at det ville være en relevant metodeudvikling at korrigere for nyere regelændringer, men det er også problematisk, da det kræver detaljeret viden, vi ikke har om, hvordan folks tilbagetrækningsbeslutning fremover påvirkes af disse politikændringer. Det er sikkert også årsagen til, at AE ikke selv foretager en sådan korrektion i deres tilsvarende analyse fra oktober 2024.
Tilbage står, at AE rammer helt ved siden af skiven, når de forsøger at kritiserer vores beregninger. Og det virker som om, at de ville ønske, at forskellene er større, end de egentligt er.