Særligt én af Pensionskommissionens anbefalinger fortjener mere plads i rampelyset
Særydelser bør ikke tildeles på baggrund af alder. Det er desværre i stor stil tilfældet i dag.
Udgivet d.
8. oktober 2024 - 15:27
Debat
Børn
Offentlige udgifter
Offentligt forbrug
Overførsler
Uddannelse
Skrevet af Jes Brinchmann
Bragt i Berlingske den 8. oktober 2024
Det er dog ikke ligegyldigt, hvad det merbeløb, som så ville tilfalde statskassen, bliver brugt til.
Jeg tror generelt, at det er sundt at prøve kræfter med arbejdsmarkedet, tjene sine egne penge og lære at stå til ansvar over for andre. Det at komme ud på arbejdsmarkedet som ung bør ikke anses som en straf, som staten skal hjælpe med at forsinke. Det er da tværtimod lærerigt og dannende at komme ud at tjene sine egne penge og lære, at man skal yde, før man kan nyde.
Unge på en ungdomsuddannelse har som udgangspunkt ikke brug for understøttelse. Vores unge er vores vigtigste ressource og repræsenterer fremtiden for vores samfund. Derfor skal de ikke ses som stakler, men som mennesker med potentiale og styrker.
Alt taler derudover for, at de efter endt uddannelse kommer ud til meget favorable forhold med en af verdens højeste levestandarder. Den nuværende model omfordeler simpelthen fra ressourcestærke borgere – til andre ressourcestærke borgere.
Jeg anerkender, at nogle kan have et behov. I dag differentieres tillæggene således allerede ud fra hvilken indkomstgruppe, ens forældre tilhører. Hvis man ændrede den nuværende model på en måde, hvor man afskaffede den hjemmeboende SU til elever, hvis forældre tilhørte middelindkomstgruppen eller derover, kunne vi spare cirka en halv milliard kroner. Det er ikke småpenge.
En ny model for hjemmeboende SU ville ideelt set hjælpe dem, som faktisk har et reelt behov. Man kunne også sagtens forestille sig en kombination med statsgaranterede lånetilbud til en favorable rente.
Det er dog ikke ligegyldigt, hvad det merbeløb, som så ville tilfalde statskassen, bliver brugt til. Hvis ikke pengene går tilbage til borgerne i form af lavere skat, vil en afskaffelse af hjemmeboende SU til ressourcestærke unge reelt set være en slags skjult skat.
Danmark er allerede et af de mest lige lande i verden med en meget høj grad af omfordeling via staten. Der er noget grundlæggende uretfærdigt i, at danskerne betaler høje skatter, som så gives til unge fra ressourcestærke hjem. Men en løsning, hvor man fastholder skatten, og sænker ydelserne for de ressourcestærke, er i den grad også uretfærdig.
Venstrefløjens sædvanlige skræmmebilleder af, at unge gymnasieelever ville skulle arbejde i døgndrift, hvis man afskaffede den hjemmeboende SU, holder ikke. Den nuværende grundsats på omkring 1.000 kroner ville kunne hentes hjem på ganske få timer ugentligt. Desuden viser et studie fra Aarhus Universitet, at lavere SU for gymnasieelever får unge til at tjene en højere indkomst ved siden af studiet, uden at det påvirker deres karakterer negativt. Bekymringerne er dermed ganske ubegrundede.
Danmark er i dag indrettet på en måde, hvor alle borgerne skal have lidt fra den store velfærdsstat – uanset om der reelt er et behov. Den model skal vi væk fra.
Socialpolitikken skal være målrettet folk med reelle behov. Derfor skal borgere, der kan forsørge sig selv, ikke have støtte fra staten.
Særydelser bør ikke tildeles på baggrund af alder. Det er desværre i stor stil tilfældet i dag.
CEPOS har opdateret Pensionskommissionens beregninger og set på, hvor mange år en 40-årig kan forvente at have på de forskellige tilbagetrækningsordninger baseret på de tilbagetrækningsmønstre og den levetid, som var gældende i 2022-2023.