Pas på med at problematisere integration af international arbejdskraft
Hvor udlændinge traditionelt indebærer et nettotræk på de offentlige finanser, bidrager international arbejdskraft positivt. Betydningen er ikke til at komme udenom.
Udgivet d.
12. december 2017 - 09:52
ABCepos
Beskæftigelse
Offentlige udgifter
Offentligt forbrug
Danmark bruger betydelige ressourcer på den aktive arbejdsmarkedspolitik, som har til formål at hjælpe ledige i beskæftigelse. Den aktive arbejdsmarkedspolitik giver imidlertid et samfundsøkonomisk tab på 3 mia. kr. ifølge en analyse fra vismændene, jf. nedenfor.
Der kan være positive effekter af aktivering, hvis aktiveringen løfter de lediges kvalifikationer, og derigennem øger deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Der kan også være en positiv motivationseffekt, fordi de ledige motiveres til at finde arbejde for at undgå at komme i aktivering.
Omvendt kan der være negative effekter af aktivering, fx i form af en fastholdelseseffekt, fordi der under selve aktiveringen er mindre tid (og måske motivation) til at søge job. Dermed mindskes sandsynligheden for at finde et job. Derudover er der omkostninger forbundet med aktivering, fx afholdelse af kurser.
Samlet konkluderer vismændene at: ”Analyserne i kapitlet viser et samfundsøkonomisk underskud af aktiveringspolitikken i 2001 på 3 mia. kr. … Resultatet skyldes især, at uddannelsesaktivering giver et stort underskud, mens motivationseffekten bidrager positivt.”, jf. også figuren.Den samfundsøkonomiske værdi af aktiveringspolitikken er opgjort som beskæftigelses- og løneffekter af aktivering fratrukket omkostninger ved aktiveringen, herunder udgifter til administration og afholdelse af kurser samt skatteforvridningstab ved at finansiere udgifterne.
Vismændenes analyse er fra 2007, men er den seneste analyse af de samfundsøkonomiske effekter af aktiveringspolitikken.
Hvor udlændinge traditionelt indebærer et nettotræk på de offentlige finanser, bidrager international arbejdskraft positivt. Betydningen er ikke til at komme udenom.
Hvad tjener man i gennemsnit med de forskellige lange videregående uddannelser? Se listen her. Der er stor spredning i den løn, der følger af diverse uddannelser. Øverst på listen er forsikringsmatematik med en medianløn på 79.000 kr. om måneden.