Analyse: Hvad kan de nordiske lande lære af hinanden

De nordiske landes velfærdssystemer er under pres. Ældrebyrden er stigende, befolkningen kræver bedre offentlig service, og statens finanser er forværret. Det kræver reformer. Og CEPOS har derfor i en ny analyse set på, hvor reformpotentialet er størst, og på hvilke områder de nordiske lande kan lære af hinanden.

På grundlag af det anerkendte Economic Freedom Index (Det økonomiske frihedsindeks) har CEPOS sammenlignet den institutionelle kvalitet og økonomiske politik mellem de nordiske lande og konkluderer på den baggrund, at der er væsentlige reformpotentialer og muligheder for at lære af vores naboer særlig på tre områder – nemlig i forhold til åbenhed for international handel og investering, i forhold til reguleringspolitikken og i forhold til den offentlige sektor. 

“Danmark og Sverige kan begge især lære noget af Finland og Norge, når det gælder størrelsen af den offentlige sektor. Undersøgelsen viser nemlig, at både Finland og Norge opnår samme resultater og på visse områder som f.eks. uddannelsesområdet markant bedre resultater i den offentlige sektor end Sverige og Danmark på trods af, at den offentlige sektor her er væsentlig mindre. Det peger med al tydelighed på behovet for at reformere den offentlige sektors omfang og størrelse”, siger forskningschef i CEPOS Henrik Christoffersen.

Der er betragtelige forskelle i, hvor tung den offentlige sektor er i de fire nordiske lande. Det rene udgiftstryk er størst i Danmark og Sverige, hvor de offentlige udgifter i 2009 udgjorde hhv. 39 og 36% af det samlede forbrug. Overførsler og subsidier var også størst i Danmark og Sverige (21 og 23 % af BNP), mens Sverige har et langt større forbrug på offentlig virksomhed og investeringer (20 % af de samlede investeringer) end andre nordiske lande, og Danmark har den mindste direkte indblanding i erhvervslig produktion og investering (11 %).

“Danmark er dog i dårligst stand, når det handler om international handel, hvilket skyldes at der er en række tekniske og bureaukratiske barrierer forbundet med at handle med Danmark, som der ikke i samme grad eksisterer i samhandlen med bl.a. Finland og Sverige. Regeringen burde derfor skele til disse af vores naboer og reducere mængden af nationale regler, der vanskeliggør handel på tværs af landegrænser”, siger lektor på Aarhus Universitet, Christian Bjørnskov.

“Derimod kan Danmark kaldes en nordisk vinder, når det handler om reguleringspolitikken. Ikke mindst på grund af et mindre reguleret arbejdsmarked. Det gælder i særdeleshed, at den danske model er overlegen gennem de meget lempelige regler for hyringer og fyringer, der gør markedet mere fleksibelt end andre nordiske landes”, påpeger Henrik Christoffersen, forskningschef i CEPOS.

“Hvis politikerne ønsker at skabe en “nordisk superstat” bør de generelt gennem reformer øge den økonomiske frihed. Som vi ser for de nordiske lande, kommer den økonomiske og sociale fremgang ikke blot af, at man begrænser størrelsen og vægten af den offentlige sektor, men i høj grad også af, at der iværksættes politiske tiltag, der på forskellig vis øger den internationale handel, fremmer fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og styrker konkurrencen på de finansielle markeder. Samtlige tiltag vil sikre udvikling af både nye arbejdspladser, finansiel service og generel levestandard”, konkluderer Henrik Christoffersen, forskningschef i CEPOS og lektor Christian Bjørnskov, Aarhus Universitet.