Ane Halsboe bør droppe moraliseringen

Skrevet af Jes Brinchmann

Bragt i Berlingske den 3. december 2024

Først var det danskernes arbejdsmoral, den var gal med . Nu anklager landets beskæftigelsesminister Ane Halsboe (S) i Børsen erhvervslivet for ulovligt at diskriminere seniorer.

Der tegner sig en kedelig tendens, hvor socialdemokrater moraliserer og peger fingre ad virksomhederne, når virkeligheden ikke passer ind i deres politik.

Lad os starte med at kigge på det faktuelle. Har Ane Halsboe en pointe, når hun siger at vi har et »grundlæggende samfundsproblem« med diskrimination af seniorer på arbejdsmarkedet?

I dag er ledigheden for 50-54-årige og 55-59-årige på henholdsvis 2,1 procent og 2,2 procent – altså lavere end det nationale gennemsnit på 2,8 procent.

Selv blandt folk over 60 år er ledigheden kun marginalt højere end gennemsnittet, 0,1 procentpoint.

Når det gælder beskæftigelse 6 måneder efter nyledighed , klarer de 50-59-årige sig stort set lige så godt som yngre aldersgrupper. Dem over 60 år har ganske rigtigt en lidt højere tendens til langtidsledighed, men kun 0,4 procent af de 60+-årige er langtidsledige. ‘

Og som det nævnes i artiklen med ministeren, har også Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vist i en analyse, at beskæftigelsesfrekvensen for de +60-årige over de seneste ti år er steget på tværs af uddannelsesniveauer .

Der er dog et sted, det halter. Der er for mange seniorer, som står uden for arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekensen for de 60-64-årige er kun 72 procent mod 82 procent for de 55-59-årige.

Men det skyldes i høj grad de socialdemokratiske ordninger, Efterløn og Arne-pension, hvor man sender raske personer på pension på skatteydernes regning.

Det er altså svært at se det »grundlæggende samfundsproblem«, som ministeren peger på, når hun problematiserer diskrimination af ældre.

Hermed ikke sagt, at der ikke findes diskrimination i hjørner af erhvervslivet. Kun at det næppe er så udbredt, som ministeren gør det til.

Og hvis der findes reelle udfordringer visse steder, bør ministeren præsentere konkrete løsninger – ikke moralisere over en hel sektor. Det skader tilliden til erhvervslivet, og gør det sværere at skabe de nødvendige løsninger sammen.

Virkeligheden er naturligvis, at virksomheder tilstræber at ansætte den bedst kvalificerede kandidat. Som økonomen Milton Friedman sagde det »the business of business is business«.

Virksomhedernes opgave er ganske enkelt at drive deres virksomhed inden for gældende love og rammer, mens de hele tiden kæmper for at blive bedre og klare sig i konkurrencen.

Og det skal vi være rigtig glade for, at de gør – erhvervslivet skaber arbejdspladser og vækst, som betaler borgernes lønninger og den skat, der finansierer vores fælles velfærd.

Politikernes opgave er derimod hverken at drive, eller at moralisere over for, virksomheder. Det er til gengæld at skabe gode rammer for, at de kan udføre deres arbejde.

Vil ministeren virkelig forbedre seniorers beskæftigelse, kræver det konkrete, effektive løsninger. Det kunne for eksempel være at:

Det ville klæde socialdemokraterne at holde op med at fortælle borgerne, hvordan de bør leve deres liv, eller virksomhederne, hvordan de skal drive forretning. De har nemlig ikke ret meget forstand på nogle af delene.

Min klare opfordring til Ane Halsboe er derfor: Tal med virksomhederne i stedet for at udskamme dem.