Der er blevet 29 pct. flere administrative ansatte i de danske regioner, der især varetager driften af hospitalerne, siden 2007. Siden 2009 har væksten været 13 pct. Selv om der også er blevet ansat flere ”varme hænder”, dvs. personer der arbejder direkte med patienterne, så har væksten i ”kolde hænder” været større. I 2007 udgjorde de kolde hænder 6,4 pct. af det samlede antal ansatte. I 2009 udgjorde de 6,9 pct., og i dag udgør de 7,6 pct. Det er især akademikere og specialister, der er blevet flere af. Nedbragte man andelen af kolde hænder til samme niveau som i 2007, kunne man høste en besparelse på ca. 2.000 årsværk, svarende til ca. 1 mia. kr. om året. Især i Region Hovedstaden har udviklingen været markant. Her udgør de kolde hænder nu 8,4 pct. af alle ansatte. Det viser denne analyse, der ser på udviklingen i medarbejdersammensætningen i de danske regioner.
”Vi ønsker alle, at flest muligt ressourcer går til sundhedsindsatsen. Det er derfor bekymrende, at regionerne i dag bruger en markant større andel af ressourcerne på administration, end de gjorde i for eksempel 2007. Man kunne let få den tanke, at der er for meget »administrativt fedt« i regionerne,” siger Mia Amalie Holstein, velfærdspolitisk chef i CEPOS.
”Tallene indikerer, at der er meget mere at hente for regeringen i en sundhedsreform, hvor man nedlægger regionerne. Man kunne vælge kun at oprette tre sundhedsforvaltninger i stedet for de fem, der lige nu er i spil. Hvis man i denne omlægning kunne reducere de administrativt ansatte med 20 procent, så der var lige så mange administrativt ansatte i 2018 som i 2007, kunne man spare ca. 2.000 årsværk og høste en besparelse på cirka en mia. kr. Det er penge, som man kan bruge til bedre sammenhæng i sundhed eller flere behandlinger af højere kvalitet,” siger Mia Amalie Holstein, velfærdspolitisk chef i CEPOS.
