Når antallet af topskatteydere vurderes at stige i årene 2015-2017, skyldes det, at der er flere end tidligere forventet, der tjener mere end ca. 500.000 kr. (indkomsten stiger mere end reguleringsprocenten). Det kan skyldes højere timeløn, flere arbejdstimer eller højere kapitalindkomst. Topskattegrænsen udgør 479.600 i 2017, hvilket svarer til en bruttoløn på 521.300 kr. før arbejdsmarkedsbidrag.
Set fra et vækstperspektiv er det ikke hensigtsmæssigt, at der kommer flere topskatteydere. Når flere bliver topskatteydere, er der flere, der får hæmmet incitamentet til at arbejde ekstra. Produktivitetskommissionen vurderede, at topskatten er en af de mest væksthæmmende skatter.
VLAK-regeringen har meldt ud, at der ikke kommer generelle topskattelettelser. Inden for den ramme anbefales det imidlertid, at man fremrykker den forhøjelse af topskattegrænsen (11.000 kr.), der alligevel skulle finde sted som følge af Thornings skattereform i årene 2019-2022, til 2018. Det vil reducere antallet af topskatteydere med i størrelsesordenen 30.000 personer i 2018.