Denne analyse viser, at alle samfundsklasser er repræsenteret i både folkeskoler og fri grundskoler (friskole eller privatskole) i hele landet. Variationen mellem antallet af elever i de enkelte samfundsklasser mellem fri grundskoler og folkeskoler svarer i de langt de fleste tilfælde til en forskel på 1-2 elever i en klasse med i alt 25 elever.
På landsplan vil der således i en gennemsnitlig klasse med 25 elever i en fri grundskole gå ni elever fra eliten, mens der i en folkeskole vil gå syv. Begge skoleformer vil have ni elever fra middelklassen, mens arbejderklassen i de frie skoler vil være repræsenteret med ca. 5-6 elever mod syv elever i folkeskolen. Elever hvis forældre er udenfor arbejdsmarkedet vil der være 1 af i en gennemsnitlig fri grundskole mod 2 i folkeskolen.
Forskellene mellem de fri grundskoler og folkeskolerne lokalt er langt mindre end de geografiske forskelle i elevsammensætningenmellem folkeskolerne, som skyldes, at samfundsklasserne vælger at bo i forskellige egne af lande. Eksempelvisudgør eliten 44 pct. af eleverne i 1. klasse i folkeskolerne i hovedstadsområdet, hvorimod de kun udgør 11 pct. i landkommunerne. Dette svarer til, at der i en 1. klasse på 25 elever vil være 8 flere elever fra eliten i en folkeskole i hovedstadsområdet sammenlignet med en folkeskole i en landkommune.
Analysen fra AE ser udelukkende på, hvor stor en andel af eleverne indenfor hver af de 4 samfundsklasser - eliten, middelklassen, arbejderklassen og uden for arbejdsmarkedet (defineret af AE) - der går i frie grundskoler. Analysen fra AE ser derimod ikke på, hvor stor andel af eleverne, der går i en fri grundskole, der kommer fra de enkelte samfundsklasser. Sidstnævnte er afgørende for at kunne vurdere, hvorvidt elevsammensætningen i de fri grundskoler afspejler befolkningssammensætningen i det øvrige samfund.
Som eksempel på denne problemstilling fremgår det af analysen fra AE, at det i landkommunerne i 1. klasse er 31,5 procent af de børn, der tilhører eliten, der går i en fri grundskole, og at det tilsvarende kun er 17 pct. af de børn, der tilhører arbejderklassen. Børn af forældre fra eliten udgør dog kun 12 pct. af det samlede antal børn i 1. klasse i landkommunerne, hvorimod elever fra arbejderklassen udgør 37 pct. Derfor udgør børn fra eliten kun 19 pct. af eleverne i fri grundskoler i landkommunerne, hvorimod børn fra arbejderklassen udgør 30 pct. Dermed vil elever fra arbejderklassen udgøre en klart større andel af eleverne end børn fra eliten i en gennemsnitlig 1. klasse i en fri grundskole i en landkommune.
Analysen fra AE er både interessant og relevant, men som ovenstående eksempel viser, kan den ikke bruges til at vurdereelevsammensætningen i fri grundskoler sammenlignet med elevsammensætningen i folkeskolen. Derfor har Cepos lavet denneanalyse på baggrund af det samme datagrundlag, somAE anvenderTak til AE for at stille de nødvendige grunddata til rådighed for Cepos .
2. Elevsammensætningen i fri grundskoler generelt
CEPOS har på baggrund af datagrundlaget fra AE ́s analyse undersøgt elevsammensætningen i landets frie grundskoler samt landets folkeskoler i 2019. Resultaterne af undersøgelsen fremgår af dette notat.
Danmarks Statistik har lavet en opdeling landets kommuner i fem grupper:
Hovedstadskommuner
Storbykommuner
Provinskommuner
Oplandskommuner
Landskommuner
Opdelingen tager udgangspunkt i tilgængelighed af arbejdspladser samt antallet af indbyggere i den største by i kommunen. Denne gruppering anvendes til at analysere de geografiske forskelle i elevsammensætningen i landets fri grundskoler. Derudover indeler AE eleverne i fire samfundsklasser:
Eliten
Middelklassen
Arbejderklassen
Uden for arbejdsmarkedet
Det kan diskuteres, om denne opdeling af befolkningen er hensigtsmæssig i forhold til at vurdere elevsammensætningen i skolerne. Eksempelvis er det på landsplan hele 29 pct. af børnene i 1. klasse, der kommer fra eliten. Det er således en meget stor gruppe af forældrene, der tilhører eliten, derfor kunne de lige så vel betegnes som relativt ”almindelige” danskere. Opdelingen af befolkningen i samfundsklasser anvendes alligevel også i denne analyse af elevesammensætningen. Dette gøres for at vise, hvordan resultaterne tilføjer afgørende ny information om elevsammensætningen i forhold til AE ́s analyse.
I ligehed med rapporten fra AE analyserer vi eleverne i 1. klasse og 8. klasse. Da resultaterne er relativt ensartede for de to klassetrin har vi valgt at fokusere på resultaterne for 1. klasse og præsentere data for 8. klasse i bilaget.
Figur 1 viser andelen af elever i 1. klasse fra hver af de af AE definerede samfundsklasser, som går på en fri grundskole, samt hvor stor en del denne samfundsklasse udgør af det samlede antal elever i 1. klasse på alle skoler. Det ses, at både eliten og middelklassen er svagt overrepræsenterede i de frie grundskoler, da grupperne udgør hhv. 29% og 36% af det samlede antal elever i 1. klasse mod henholdsvis 36% og 37% af eleverne i de frie grundskoler. Omvendt er arbejderklassen og klassen af forældre uden for arbejdsmarkedet svagt underrepræsenterede i de frie grundskoler. Det kan således konkluderes, at alle samfundsklasser på landplan er repræsenteret i de frie grundskoler med en andel af eleverne, der ikke afviger markant fra fordelingen i samfundet som helhed.
For at illustrere hvad forskellene betyder for elevfordelingen i klasserne, har vi i tabel 1 opgjort, hvordan elevfordelingen i figur 1 ville ser ud i en klasse med 25 elever. Tabellen viser, at der på landsplan kun er en afvigelse på 1-2 elever mellem antallet af elever i de enkelte samfundsklasser i en 1. klasse fra en fri grundskole sammenlignet med en 1. klasse fra en folkeskole.
Som det fremgår, vil der i en gennemsnitlig klasse i en fri grundskole med 25 elever gå ni elever fra eliten, mens der i en folkeskole vil gå syv. Begge skoleformer vil have ni elever fra middelklassen, mens arbejderklassen i de frie skoler vil være repræsenteret med 5-6 elever mod syv elever i folkeskolen. Elever hvis forældre er udenfor arbejdsmarkedet vil der være en af i en gennemsnitlig friskole mod 2 i folkeskolen.
3. Elevsammensætningen efter kommunetype
I dette afsnit analyserer vi, om fordelingen af eleverne på samfundsklasse og skoletype varierer mellem forskellige typer af kommuner.
Af figur 2 og 3 ses, at den største gruppe af elever i henholdvis hovedstaden og storbyer er fra eliten og den næststørte er middelklassen i både de fri grundskoler og i folkeskolen. Der er en lidt større andel af elever fra eliten i de frie grundskoler sammenlignet med folkeskolen, der svarer til, at der er i en klasse med 25 elever er ca. 3-4 elever flere fra eliten i en 1. klasse i en fri grundskoler sammenlignet med folkeskolen.
Af figur 4 og 5 ses, at i kommunerne i henholdsvis oplandet og provinsen er elever fra middelklassen den største gruppen i både fri grundskoler og folkeskolen. Der en større andel af elever fra eliten i de frie grundskoler end i folkeskolen, hvilket svarer til, at der i en klasse med 25 elever er ca. 2 elever mere fra eliten.
Af figur 6 ses, at i kommunerne på landet er elever fra middelklassen den største gruppen og elever fra arbejderklassen den næststørste i både fri grundskoler og folkeskolen. Der en større andel af elever fra eliten i de frie grundskoler end i folkeskolen, hvilket svarer til, at der i en klasse med 25 elever er ca. 2 elever mere fra eliten.
4. Regionale forskelle mellem folkeskoler
Personerne fra de forskellige samfundsklasser bor i betydeligt omfang i forskellige områder af Danmark. Dette vil i sig selv give anledning til forskelle i elevsammensætningen i skolerne mellem forskellige geografiske områder, da der pga. transporttid mv. er grænser for, hvor stor afstanden kan være mellem elevens bopæl og skole.
I forlængelese af ovenstående analyser af forskelle mellem fri grundskoler og folkeskoler er det relevant at se på, om de forskelle i elevsammensætningen, der opstår pga. af forskelle i bosætningsmønsteret i de forskellige samfundsklasser, er større eller mindre end den de lokale forskelle i elevsammensætningen i fri grundskoler og folkeskolen.
I figur 1 har vi sammenlignet elevfordelingen i folkeskolen i de forskellige kommunetyper. Det ses, at i hovedstadsområdet udgør eliten 44 pct. af eleverne i 1. klasse i folkeskolen, derimod udgør eliten kun 11 pct. af eleverne i landkommunerne. Dette svarer til, at der i en 1. klasse med 25 elever er ca. 8 elever flere fra eliten i hovedstaden sammenlignet med en 1. klasse på landet. Dette illusterer, at forskelle i bosætningemønster skaber langt større forskelle i elevsammensætningen på tværs af folkeskolerne, end den forskel der kan observeres lokalt mellem fri grundskoler og folkeskoler.
5. Er der et problem?
Denne analyse viser, at alle samfundsklasser er repræsenteret i både de fri grundskoler og folkeskolen. Desuden viser analysen, at der lokalt kun er marginale forskelle mellem elevsammensætningen i de fri grundskoler og folkeskolen. Endelig viser analysen, at der er langt større regionale forskelle i elevsammensætningen i folkeskolerne mellem forskellige typer af kommuner, end den forskel man lokalt finder mellem fri grundskoler og folkeskolen. Bosætningsmønster betyder således langt mere for elevsammensætningen end valget af skoletype.
Hvis det er et problem, at der er en forskel på elevsammensætningen i fri grundskoler og folkeskolen, så viser ovenstående altså, at problemet i givet fald er relativt lille. I den forbindelse kan det være relevant at stille spørgsmålet: Hvad er egentlig problemet ved forskelle i elevsammensætningen mellem skoler?
Polarisering betyder, at børn med svagere baggrund ikke klarer sig så godt som ellers, da man ved at relativt blandede skoler er godt for at få alle med.
En større opdeling, hvor ressourcestærke i højere grad går uden om folkeskolen, giver en svagere og mere ressourcekrævende elevsammensætning i folkeskolen.
Det kan gå ud over sammenhængskraften og opbakningen til vores samfundsmodel.
I forhold til det andet bekymringspunkt kan man bemærke, at elever der forlader folkeskolen kun tager et statsligt tilskud på 76 pct. af udgifterne i folkeskolen med til den frie grundskole. Dette giver altså gennemsnitligt set en betydelig mulighed for at øge udgifterne i pr. elev i folkeskolen, når en elev vælger en fri grundskole.
I forhold til den sidste bekymring er begreber som ”sammenhængskraft” og ”opbakning til samfundsmodel” umiddelbart ikke mulige at måle kvantitativt. Det skal derfor bare bemærkes, at der er en lang tradition for kun at have undervisningspligt – og ikke skolepligt - i Danmark. Forældrene har således siden 1855 frit kunne vælge undervisningstilbud til deres børnUndervisningspligten og forældrenes ret til at vælge undervisningsformen fremgår af Friskoleloven fra 1855, og den bliver en del af grundloven i 1915. . Derfor forekommer retten til frit at kunne vælge et andet undervisningstilbud til sine børn end folkeskolen, at udgøre en væsentlig del af vores både ”sammenhængskraft” og samfundsmodel, der er helt på niveau med, at forældrene også har en grundlovssikret ret til, at de kan vælge et fuldt skattefinansieret undervisningstilbud i folkeskolen.
