Arbejdspapir 17: Revision og effektivitet i den offentlige sektor
Udgivet d.
30. april 2012 - 14:25
Arbejdspapir
Kommuner & regioner
Produktivitet

Gennemgangen af rigsrevisionens beretninger viser, at disses konklusioner stort set aldrig rummer konkrete forslag til effektiviseringsprojekter eller opgørelse af noget effektiviseringspotentiale. Også når man betragter selve udførelsen af den statslige revision, findes der effektiviseringsproblemer. Rigsrevisionen har i perioden fra 2003 til 2010 fået forøget deres nettobevilling med 10 pct., men disse ikke samtidig er blevet fulgt at stigende produktivitet.
”I lyset af tidens økonomiske pres, er det derfor nødvendigt at iværksætte forskellige tiltag, der kan styrke Rigsrevisionens fokus på effektivitet. Eksempelvis kunne regeringen stille lovgivningsmæssige krav til, at Rigsrevisionen skal estimere konkrete effektiviseringspotentialer, eller i lighed med den britiske rigsrevision skal opgøre, hvor meget man bidrager til effektiviseringen af den offentlige sektor”, foreslår forskningschef Henrik Christoffersen, der herudover foreslår, at man understøtter revisionens fokus på at afdække effektiviseringspotentialer ved at styrke de politiske udpegede statsrevisorers brug af eksterne eksperter, eller at man konkurrenceudsætter Rigsrevisionens ydelser.
”Danskerne har krav på at vide, at de får den bedst mulige velfærd for pengene. Derfor er det også afgørende, at Rigsrevisionen lever op til sin opgave som vagthund og i sin kontrolindsats holder et skarpt fokus på netop effektivitetspotentialet i den offentlige virksomhed. Og det er desværre ikke tilfældet i dag,” slutter Henrik Christoffersen, forskningschef i CEPOS.
Udsigten til Pia Olsen Dyhr som finansminister er ganske foruroligende
Hvis der var valg i dag, ville SF ifølge Voxmeter , Verian og Epinion for DR være Danmarks næststørste parti. Hvad det skyldes, kan kun de adspurgte vælgere svare på. Men én ting er sikkert.
Klimatilpasning må ikke blive en glidebane til højere skatter
Danmark står formentlig over for en milliardregning som følge af skader fra stigende havvand, skybrud og grundvand – samt forsøget på at afbøde dem. Men hvis staten ukritisk åbner pengekassen, ender regningen hos skatteyderne, skriver Mette Dalsgaard.