Arbejdspapir 2: Sammenhængen mellem kommuners udgifter til skoledrift og skolens undervisningsresultater
Udgivet d.
8. september 2009 - 13:00
Arbejdspapir
Uddannelse

På trods af at midlerne til de danske grundskoler er betydelige set i et internationalt perspektiv, fremhæves det ofte, at manglende midler er årsagen til manglende resultater på folkeskoleområdet. Da udgifterne pr. elev varierer betydeligt fra kommune til kommune, ville man derfor forvente, at kommuner med høje skoleudgifter opnår bedre resultater. Dette er dog ikke tilfældet. Analysen viser, at kommuner, der bruger flere ressourcer pr. elev, ikke opnår bedre undervisningsresultater. Dette holder også, når der i analysen kontrolleres for forskelle i elevsammensætning og andre udefrakommende faktorer, der kunne påvirke udgiftsniveauet. Man kan naturligvis ikke ud fra denne analyse fastslå, at øgede ressourcer ikke kunne forøge skolekvaliteten, men kan blot konstatere, at i det eksisterende skolesystem lader øget anvendelse af ressourcer ikke til at være en løsning. En mulig forklaring på dette kunne være, at de kommuner, der bruger flest ressourcer, ganske enkelt driver skolerne mindre effektivt. En anden forklaring kunne være, at man har så betydelige midler i det danske skolesystem, at selv en optimal anvendelse af øgede ressourcer ikke forbedrer elevernes indlæring. Uanset hvilken forklaring man finder mest plausibel, er det afgørende, at diskussionen om flere ressourcer ikke får lov til skygge for diskussionen om, hvad der har en positiv effekt på børnenes udvikling og indlæring.
Forfatter
Kommunalpolitikere prioriterer bugnende kommunekasser højere end borgernes velfærd
Denne analyse ser nærmere på, hvor store skattelettelser borgerne kunne opnå i de enkelte kommuner, hvis kommunalpolitikerne valgte at prioritere privat velfærd i form af skattelettelser i stedet for en bugnende kommunekasse.
Kommunerne kan frigøre 7,4 mia. kr. fra ledelse og administration
Kommunerne kan samlet spare 5,1-7,4 mia. kr. på ledelse og administration, hvis de forbedrer deres produktivitet til samme niveau som de bedste kommuner. Det svarer til en årlig besparelse på 850-1.250 kr. i gennemsnit per indbygger på landsplan.

