Arbejdspapir 2: Sammenhængen mellem kommuners udgifter til skoledrift og skolens undervisningsresultater
Udgivet d.
8. september 2009 - 13:00
Arbejdspapir
Uddannelse
På trods af at midlerne til de danske grundskoler er betydelige set i et internationalt perspektiv, fremhæves det ofte, at manglende midler er årsagen til manglende resultater på folkeskoleområdet. Da udgifterne pr. elev varierer betydeligt fra kommune til kommune, ville man derfor forvente, at kommuner med høje skoleudgifter opnår bedre resultater. Dette er dog ikke tilfældet. Analysen viser, at kommuner, der bruger flere ressourcer pr. elev, ikke opnår bedre undervisningsresultater. Dette holder også, når der i analysen kontrolleres for forskelle i elevsammensætning og andre udefrakommende faktorer, der kunne påvirke udgiftsniveauet. Man kan naturligvis ikke ud fra denne analyse fastslå, at øgede ressourcer ikke kunne forøge skolekvaliteten, men kan blot konstatere, at i det eksisterende skolesystem lader øget anvendelse af ressourcer ikke til at være en løsning. En mulig forklaring på dette kunne være, at de kommuner, der bruger flest ressourcer, ganske enkelt driver skolerne mindre effektivt. En anden forklaring kunne være, at man har så betydelige midler i det danske skolesystem, at selv en optimal anvendelse af øgede ressourcer ikke forbedrer elevernes indlæring. Uanset hvilken forklaring man finder mest plausibel, er det afgørende, at diskussionen om flere ressourcer ikke får lov til skygge for diskussionen om, hvad der har en positiv effekt på børnenes udvikling og indlæring.
Forfatter
Anton Leopold Krogh
Akademiassistent
cepos
Gabriel Kjær-Westermann
Studentermedhjælper
cepos
Andreas Paulsen
Chefkonsulent
cepos
Sune Wæsel
Medlem af Centerrådet
cepos
Rikke Lykke
Medlem af Centerrådet
cepos
Rasmus Toft-Pedersen
Medlem af Centerrådet
cepos
Peter Christensen
Medlem af Centerrådet
cepos
Pernille Birch
Medlem af Centerrådet
cepos
Pernille Agerbo
Medlem af Centerådet
cepos
Merete Riisager
Medlem af Centerrådet
cepos
De såkaldte skatteudgifter trænger til et eftersyn
De såkaldte skatteudgifter er svulmet i al ubemærkethed. Ifølge Skatteministeriets opgørelse er de steget med en tredjedel fra 2020 til 2021 og frem.
Stigende folkepensionsalder er realistisk
Mette Frederiksen vil have en “realistisk” folkepensionsalder. Og derfor vil hun fra 2030 ikke stemme for de planlagte forhøjelser af pensionsalderen.