Arbejdspapir 21: De foreløbige erfaringer fra kommunernes skolelukninger

Udgivet d.

3. maj 2013 - 13:00

Arbejdspapir

Kommuner & regioner

Uddannelse

Siden den Kommunale Strukturreform i 2007 er skolestrukturen i landets kommuner blevet ændret således, at en række skoler enten er blevet nedlagt eller sammenlagt til større skoler. Det har været en vigtig begrundelse for strukturændringerne, at det dels ville resultere i økonomiske besparelser i form af stordriftsfordele og et kvalitetsmæssigt løft af fagligheden og undervisningen. CEPOS har som de første set på de foreløbige resultater.

”Erfaringerne indtil nu viser først og fremmest, at de stordriftsfordele, man havde forventet at opnå med skolesammenlægningerne, ikke er opnået. Når man ser på udgifterne per elev i de kommuner, der har reduceret antallet af folkeskoler sammenlignet med udgiftsudviklingen i de øvrige kommuner, så viser det sig klart, at udgifterne per elev er vokset stærkere i de kommuner, der har sammenlagt skoler til større skoleenheder. Skolesammenlægningerne synes derfor indtil videre kun at have ført til dyrere og ikke billigere skoler. Og kommunerne synes derfor endnu ikke at have haft succes med at høste stordriftsfordele og dermed få en økonomisk gevinst ved de store skoler”, siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.

”Heller ikke når jeg ser på kvaliteten af undervisningen og dermed på, hvor gode skolerne har været til at løfte deres elever, er der indtil nu tegn på, at skolesammenlægningerne har resulteret i bedre undervisning. Tværtimod er der en tendens til, at skolernes evne til at løfte eleverne ud over, hvad man kunne forvente set i forhold til elevernes socio-økonomiske sammensætning, er blevet svagere i takt med, at kommunerne har reduceret antallet af folkeskoler”, siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.

”Selvom det endnu er for tidligt at konkludere, at de kommunale skolesammenlægninger ikke på længere sigt kan højne kvaliteten i folkeskolerne eller resultere i driftsmæssige fordele, så må de nuværende resultater give anledning til bekymring. Særligt når vores undersøgelse også viser, at andelen af skoleungdommen, som benytter privatskole, vokser væsentligt stærkere i de kommuner, som reducerer antallet af folkeskoler. Der er altså begrænset tillid til strukturændringerne i folkeskolen hos forældrene. Privatskolerne er jo for de flestes vedkommende ret små, men de er både billigere og bedre til at løfte eleverne fagligt end folkeskolerne. Det tyder således på, at det ikke altid er størrelse, men derimod snarere en solid forældremæssig opbakning, dygtige lærere, en øget frihed til skolerne i planlægningen af undervisningen samt et økonomisk incitament, der har betydning for skolers præstationer”, siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.