Arbejdspapir 22: Velfærdsstaten svækker danskernes arbejdsmoral

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Denne analyse ser på sammenhængen mellem størrelsen af et lands velfærdsstat og befolkningens arbejdsmoral. Projektet er det første, der direkte undersøger sammenhængen mellem velfærdsstatens generøsitet og borgernes holdninger til hårdt arbejde som værdi i f.eks. børneopdragelse og til vægtningen af arbejde og fritid på tværs af en række udviklede, demokratiske lande.
”Det er velkendt, at incitamentet for en arbejdsløs til at søge arbejde eller for en person i arbejde til at arbejde ekstra falder i takt med, at arbejdsløshedsunderstøttelsen stiger, og velfærdsstaten bliver mere generøs i sin omfordeling. Eksisterende forskning viser også, at folk rent faktisk reagerer på disse incitamenter. Derimod har det ikke hidtil været belyst, hvordan velfærdsstaten på længere sigt påvirker vores mere grundlæggende værdier og sociale normer som fx arbejdsmoral”, siger projektkonsulent Casper Hunnerup Dahl, CEPOS. 

”Analysen viser, at der er en stærk sammenhæng mellem graden af velfærdsstatens generøsitet og borgernes arbejdsmoral. Det betyder, at desto mere generøs velfærdsstaten er, desto lavere er arbejdsmoralen hos den enkelte borger. En stor og generøs velfærdsstat synes derfor at påvirke vores grundlæggende holdning til værdien af hårdt arbejde. De Skandinaviske lande, som alle har en forholdsvis stor velfærdsstat, ligger derfor også i bund blandt OECD-landene, når det handler om arbejdsmoral; med Danmark som absolut bundskraber. Samme billede tegner sig, når vi ser på sammenhængen mellem graden af velfærdsstaternes generøsitet, og hvordan borgerne vægter arbejde og fritid. Her synes også en klar tendens til, at jo større velfærdsstaten er, desto mindre arbejder man, og desto mere prioriterer man at holde fri”, siger projektkonsulent Casper Hunnerup Dahl, CEPOS. 

”En stor og generøs velfærdsstat kan altså på sigt vise sig at få særdeles alvorlige og uhensigtsmæssige konsekvenser. I dag står mange stadig op om morgenen og tænker, at man skal og bør gå på arbejde, også selvom det for den pågældende ikke kan betale sig i forhold til at være på kontanthjælp. Men det scenarie kan meget vel ændre sig, og det kan ikke udelukkes, at en ændring i normerne omkring arbejde allerede er undervejs. Som analysen peger på, så har en generøs velfærdsstat nemlig negativ betydning for de sociale normer, der hersker omkring arbejde. Så hvis ikke man fra politisk side tager initiativ til mere gennemgribende reformer af velfærdsstaten, risikerer vi at få et samfund, hvor arbejde ikke længere tillægges nogen særlig betydning som værdi og dermed opfostre en generation, som hellere vil holde fri eller arbejde mindst muligt end yde en indsats på arbejdsmarkedet. Det vil ramme den danske vækst og velstand hårdt, hvor vi i stigende grad må se os overhalet af andre lande, hvor befolkningen generelt har en højere arbejdsmoral”, siger projektkonsulent Casper Hunnerup Dahl, CEPOS. 

Forskningsprojektet er foretaget på tværs af 22 udviklede, demokratiske lande, hvoraf de fleste er medlem af OECD. Analyserne bygger bl.a. på de internationale værdiundersøgelser World Values Survey og European Values Study og er foretaget for perioden 1980 – 2008. I analyserne er der taget højde for andre faktorer så som køn, uddannelsesgrad mm, der også kan have betydning for arbejdsmoralen, ligesom der er taget højde for landenes indbyrdes forskelligheder i øvrigt.

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 786,2 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Casper Hunnerup Dahl

    Projektkonsulent

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 786,2 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Casper Hunnerup Dahl

    Projektkonsulent

    Andre analyser af denne forfatter

    Se alle

    Vi kunne ikke finde relevante artikler