CEPOS' forslag giver således et bud på, hvordan man kan genskabe det kommunale selvstyre ved samtidig økonomisk at ansvarliggøre kommunerne. I analysen er konsekvenserne af forslaget til en ny kommunal finansieringsmodel beregnet både på kommunalt niveau og for de enkelte borgere.
Der foreslås en kommunal finansieringsmodel med et todelt finansieringssystem, således at alle borgere i landets kommuner sikres samme basale velfærdsservice for den samme skattebetaling. Derudover kan de enkelte kommuner lokalt fastsætte en lokalskat, hvis man i kommunen ønsker et øget serviceniveau. Modellen tager her specifikt udgangspunkt i en 100 % udligning på et 95 % serviceniveau. De økonomiske konsekvenser for de enkelte kommuner af modellen varierer dog afhængigt af, hvilket serviceniveau man politisk centralt vælger at fastlægge. I denne analyse tages der udgangspunkt i et serviceniveau på 95%, hvilket er højere end f.eks. det serviceniveau, borgerne i Vejle Kommune i dag lever med.
”Siden kommunalreformen har vi set en stadig stigende tendens til statslig styring af kommunerne. Det gælder både, når det handler om detailstyringen af kommunernes aktiviteter gennem f.eks. forskrifter fra staten, og det gælder, når det handler om kommunernes samlede økonomi, hvor vi har set en strammere statslig styring gennem sanktionsmekanismer, budgetlove og kommunal udligning. Den manglende holdbarhed i den nuværende kommunale finansieringsmodel har på den måde resulteret i en øget udhulning af det kommunale selvstyre. I det lys bør det kommunale finansieringssystem grundlæggende fornyes, så kommunernes gives nogle hensigtsmæssige incitamenter, og så videre indskrænkning af det kommunale selvstyre undgås”, siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.
”Den nye toleddede finansieringsmodel vil ikke blot sikre en øget økonomisk ansvarliggørelse af kommunerne i forhold til deres økonomiske prioriteringer. Det vil samtidig også være en revitalisering af kommunernes historiske rolle som et lokalt fællesskab mellem ligestillede borgere, som i fællesskab træffer beslutning om en løsning på lokale fælles opgaver og problemer”, påpeger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.
Den nye finansieringsmodel vil indebære, at mange kommuner enten må effektivisere eller udskrive en lokalskat, hvis de ønsker at opretholde et højere serviceniveau, end den basis velfærdsservice, der leveres for den fælles basis skatteudskrivning. Konsekvensberegningerne viser, at der særligt vil være to hovedgrupper af kommuner, som mister penge, såfremt der gennemføres en fuld udligning på et 95 % serviceniveau. Det er for det første en del velstående kommuner i hovedstadens omegn med et meget højt serviceniveau som f.eks. Ballerup og Fredensborg Kommune. Og for det andet er det kommuner i landets periferi som f.eks. Brønderslev Kommune, som også har et højt serviceniveau, hvilket hænger sammen med mangelfulde tilpasninger til en vigende befolkning. Hvis disse kommuner vil fastholde deres nuværende serviceniveau, vil de enten skulle effektivisere eller indføre en lokalskat på mellem 4. – 7.000 kr. per indbygger om året. Hvis modellen indføres fuldt ud i alle kommuner vil det med dette niveau kunne frigive 15 mia. kr.
”Et nyt finansieringssystem vil have en række positive effekter – både i forhold til samfundsøkonomien og for borgere og kommuner. Det vil give borgerne den tryghed, at de ved, de får en ensartet og lige velfærdsservice uanset, hvor i landet de bor. Det vil øge gennemskueligheden af, hvad man egentlig får for skattekronerne. Og for kommunerne vil det betyde en styrkelse af et egentligt lokalt demokrati, hvor borgerne i fællesskab er med til at beslutte, hvilken service de ønsker i deres kommune, og hvor den statslige detailstyring og stramme økonomiske rammer overflødiggøres. Samtidig vil modellen kunne resultere i øget innovation og effektivisering i de kommunale opgaveløsninger, da mange kommuner vil være nødsaget til at tænke i nye baner og inddrage andre aktører for at få mere service for pengene”, konkluderer forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.
