I CEPOS har vi gennem flere år været optaget af at analysere den danske grundskole. I den sammenhæng er vi kommet frem til især to basale indsigter:
For det første forekommer det klart, at dansk skolepolitik hviler på afgørende antagelser om, hvordan skolerne fungerer, som ikke kan finde bekræftelse i virkelighedens verden - eksempelvis at inklusion kommer de svage elever til gavn. Det er antagelig en konsekvens af den høje grad af centralisme, som kendetegner skolepolitikken.
For det andet er det tydeligt, at der er stor forskel på, hvor godt skoler fungerer. Nogle skoler skaber meget stærke resultater, mens andre skoler gør det mindre godt. Det er en kendsgerning, som det har vist sig ganske vanskeligt skolepolitisk at forholde sig til. Den naturlige konsekvens af, at skoler præsterer vidt forskelligt, og af, at vi ikke simpelthen kan opstille opskriften på, hvorledes en skole bliver gjort god, er decentralisering og konkurrence.
Når regler og bureaukrati ikke kan sikre, at alle skoler bliver virkelig gode, så må vi udpege de mindre gode skoler og fordre forbedringer eller konsekvenser. Og så må forældrene gives et ordentligt grundlag at vælge skole på, så de mindre gode skoler også ad den vej bliver presset til stærkere præstationer.
Den summariske gennemgang af forskningsresultater omkring grundskolens brug af ressourcer og frembringelse af resultater, som vi præsenterer i Arbejdspapir 28 (Decentralisering af skoleområdet - Folkeskolen som selvejende institution) peger i retning af, at der findes flere forskellige drivkræfter, som virker fremmende for gode præstationer i skoler. En af disse drivkræfter er økonomiske incitamenter, herunder konkurrence.
Sammenfattende peger forskningsresultaterne i retning af, at der foreligger væsentlige argumenter for et dansk skolesystem, som er baseret på skoler med en høj grad af autonomi, og hvor skolerne er stillet i en reel konkurrencesituation. Konkurrencen skal fungere effektivt ved hjælp af løbende og gode informationer om de enkelte skolers kvaliteter og præstationer. Herved mærker skolerne direkte konsekvenserne af, hvordan de præsterer.
Vi kan ikke præcis anbefale, hvad de svage skoler skal gøre for at forbedre sig, men vi kan med rimelig sikkerhed udpege dem, og vi kan ansvarliggøre dem og lade dem forstå, at de skal forbedre præstationerne, såfremt de ikke vil udsættes for at blive fravalgt.
