Arbejdspapir 30: Klassekammerateffekt og inklusion i folkeskolen

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Klassekammerateffekt og inklusion i folkeskolen: Den gængse opfattelse af at stærke elever løfter niveauet for de elever, som er knap så begunstigede, holder ikke nødvendigvis stik i virkeligheden, viser ny analyse.

Hidtil har den gængse opfattelse været, at klassekammerateffekten hviler på det faktum, at tilstedeværelsen af stærke elever i en klasse har en positiv effekt på klassens svagere elever. Det holder ikke nødvendigvis stik, viser ny CEPOS-analyse. Den tidligere forskning på området har været begrænset, og CEPOS’ nye analyse er gennemført med udgangspunkt i data helt ned på den enkelte elevs niveau. 

På basis af hver enkelt elevs socioøkonomiske baggrund (køn, etnisk oprindelse, forældrenes uddannelse og indkomst m.m.) undersøges effekten af forskellige elevsammensætninger på hhv. svage og stærke elevers præstationer. 

CEPOS’ nye analyse viser, at skoleklasser med en høj socioøkonomisk spredning i elevsammensætning gennemsnitligt får bedre resultater. Analyseres der i stedet på den enkelte elevs resultater, viser det sig, at klassekammerateffekten eventuelt kan være anderledes end tidligere antaget: 

”Man har hidtil antaget, at en større spredning i elevernes socioøkonomiske baggrund ville styrke de svage elever, men undersøgelsen peger i retning af, at det modsatte kan være tilfældet i nogle situationer. Det, vi ser, er, at i klasser med en mere heterogen elevsammensætning kan det forekomme, at de svage elever præsterer dårligere, end man ellers kunne forvente, mens de stærke elever præsterer bedre”, udtaler forskningschef Henrik Christoffersen. 

Hvis man tillige fokuserer på specifikke elev- og forældrevariabler, bliver billedet mere komplekst og muligheden for at udnytte klassekammerateffekten gennem planlægning ligeså:

”I vores analyse kan vi identificere flere specifikke faktorer i klassesammensætning, som kan påvirke klassens elever positivt hhv. negativt. Eksempelvis vil det have en positiv effekt på klassens elever at have elever med selvstændigt erhvervsdrivende mødre med en årsindkomst på over 500.000 kr. Der kan være tale om meget specifikke og særprægede klassekammerat-karakteristika, som gør en forskel. I praksis vil det derfor være en noget nær umulig planlægningsopgave at identificere og fordele elever optimalt i forskellige klasser eller skoler med henblik på at optimere klassesammensætning ud fra klassekammerateffekt-hensyn. Det kan man simpelthen ikke”, udtaler forskningschef Henrik Christoffersen.

Men det endelige ord er ikke sagt heller med den nuværende analyse. Mere forskning på området er nødvendig”, udtaler forskningschef Henrik Christoffersen.

Analyserne i arbejdspapiret Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde med Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) med data fra Danmarks Statistik.

Kommentar til kritikken af analysen (juni 2015):

I april 2015 offentliggjorde CEPOS arbejdspapiret Klassekammerateffekt og inklusion i folkeskolen udarbejdet af Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen. Arbejdspapirets konklusioner blev mødt af nogle kritikpunkter under bl.a. en P1 radioudsendelse, som forfatterne ønsker at adressere.

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 569,4 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Henrik Christoffersen

    Forskningschef

    +45 33 45 60 35

    henrikc@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 569,4 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Henrik Christoffersen

    Forskningschef

    +45 33 45 60 35

    henrikc@cepos.dk