”Vores analyse viser bl.a., at der trods skattestop er sket en markant øgning af de lokale skattetryk i kommunerne, gennemsnitligt fra 13,5 pct. i 2007 til 15,2 pct. i 2014. Kommunerne har således siden den kommunale strukturreform opkrævet en stadig større andel af borgernes bruttoindkomster i lokal beskatning. Kommunerne har dermed til dels modgået det statslige effektiviseringspres ved at skrue skattetrykket i vejret på områder, hvor skattestoppet ikke har blokeret”, udtaler forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.
”Det ses desuden, at kommunerne stort set hverken har formået at reducere drifts- eller lønudgifterne. Kommunernes bruttodriftsudgifter til serviceydelser målt i faste priser ikke er blevet justeret ned fra 2011 til 2014, og en minimal nedjustering i 2015 er blevet modsvaret af, at kommunerne her har øget deres likviditet. Administrationsudgifterne er heller ikke blevet justeret ned. Derimod er der foregået en real reduktion i bruttoudgifterne pr. indbygger til overførselsydelser, hvilket skyldes konjunkturforbedringer samt en strammere lovgivning. Der er altså gennem disse år ikke sket nogen driftsmæssig effektivisering i den forstand, at kommunerne er kommet til at kunne servicere den lokale befolkning ved hjælp af færre økonomiske ressourcer. Lønudgifterne er ligeledes stort set uændrede, dog med færre medarbejdere. Det skyldes, at antallet af lavtlønnede er reduceret, mens antallet af højtlønnede er steget”, udtaler forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.
